Nyhedsbrev fra Sektionen for Større Jordbrug - august 2026

Sommeren er kommet, afgrøderne er vokset og jeg håber, at I kan se frem til en udbytterig høst.

Dette sidste nyhedsbrev på denne side af sommeren handler om firkløverregeringens regeringsgrundlag – herunder den varslede allemandsretskommission og det nationale sprøjteforbud – samt kvælstofregulering, afsætning af vildt ved Klosterhedens Vildt og ungdomsseminar 2026. Flere af jer har spurgt, hvad der sker, og hvordan vi forholder os. Det giver jeg et klart svar på her. Derfor er nyhedsbrevet også længere end sædvanligt. Til gengæld får I et samlet overblik over de sager, vi følger tæt på jeres vegne.

God læselyst.

Regeringsgrundlaget

Regeringens nye grundlag sætter en grøn retning for erhvervet, men lader det stå åbent, hvordan den skal gennemføres – og hvad den kommer til at koste i produktion, investeringer og arbejdspladser. Det efterlader os med vidtgående, men løst formulerede initiativer, hvor den enkelte vanskeligt kan vurdere konsekvenserne for sin egen bedrift. Vi har derfor allerede taget fat: jeg er i løbende dialog med politikere, ordførere og embedsværk for at sikre, at større jordbrugs vilkår forstås og medtænkes, før rammerne fastlægges. Og vi holder os ikke tilbage med at sige fra, hvor initiativerne rammer skævt eller hviler på et forkert grundlag.

Vi forholder os her konkret til seks initiativer i grundlaget:

• det nationale sprøjteforbud
• den varslede allemandsretskommission
• den grønne trepart og omlægningen af 390.000 hektaar
• finansieringen via landbrugsstøtten
• nye marine naturnationalparker
• nedlæggelsen af Fødevareministeriet

Et centralt eksempel er forslaget om et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder. Forbuddet kan få omfattende konsekvenser for den enkelte bedrift — for drift, jordens værdi og mulighederne for at udvikle virksomheden fremadrettet.

Fra Sektionen for Større Jordbrugs side er der klar skepsis over for et generelt forbud. Et landsdækkende indgreb af den karakter risikerer at overse lokale forhold og eksisterende indsatser og dermed ramme skævt — både fagligt og økonomisk. Indsatserne skal være målrettede, dokumenterede og tage udgangspunkt i, hvor udfordringerne reelt er.

Hertil kommer et helt grundlæggende problem med tempoet: Kortlægningen af de sårbare grundvandsdannende områder er endnu ikke afsluttet. Det er efter sektionens opfattelse et utilstrækkeligt grundlag for så vidtgående en beslutning. Vores opfordring er klar: Færdiggør kortlægningen, før lovforslaget fremsættes. Et så vidtgående indgreb bør hvile på fuldt oplyste fakta — ikke på et halvt kort.

Samtidig rejser forslaget principielle spørgsmål om den private ejendomsret. For sektionen er det et grundlæggende udgangspunkt, at retten til at råde over egen jord ikke gradvist udhules gennem politiske indgreb. Det er ikke alene et spørgsmål om økonomi, men om retssikkerhed og tillid.

En allemandsretskommission – en løsning, der leder efter et problem

Det samme hensyn gør sig gældende i forhold til regeringsgrundlagets varslede allemandsretskommission. Vores holdning er klar: den gældende lovgivning – navnlig naturbeskyttelseslovens kapitel 4 – regulerer balancen mellem offentlig adgang og ejendomsret på en velafvejet og velfungerende måde. Danskerne har allerede vidtgående adgang til skove, strande og det åbne land.

En Norstat-undersøgelse for Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer viser da også, at 87 pct. af danskerne er tilfredse med deres adgang til naturen, mens kun fire pct. er utilfredse. Man nedsætter ikke en kommission for at løse et problem, der ikke findes.

Danmark er desuden et lille og intensivt udnyttet land. En allemandsret efter svensk eller norsk forbillede er udviklet under helt andre geografiske forhold med store, tyndt befolkede naturområder og lader sig ikke uden videre overføre til danske forhold. En udvidet adgang rejser uafklarede spørgsmål om ansvar og hæftelse – ved ulykker, skader på afgrøder og husdyr samt forstyrrelse af vildt – som gældende lovgivning allerede har styr på i dag.

Vi bidrager gerne konstruktivt, hvis en kommission nedsættes. Men den skal i så fald tage udgangspunkt i en faktabaseret kortlægning af, hvordan reglerne faktisk fungerer i dag – ikke i en forudbestemt konklusion om, at noget skal laves om. Og enhver udvidelse af adgangen til privat ejendom forudsætter klar lovhjemmel og en grundig proportionalitetsvurdering, jf. grundlovens § 73.

Regeringsgrundlaget peger også på en bredere omlægning af rammevilkårene for erhvervet – herunder ændringer i støttesystemet og øgede krav på en række områder. Det stiller store krav til, at de samlede initiativer hænger sammen. Ellers er der en reel risiko for, at de tiltag, der skal drive den grønne omstilling, i stedet svækker grundlaget for produktion i Danmark.

Den grønne trepart og omlægningen af 390.000 hektar

Regeringen fastholder den grønne trepart med en omlægning af 390.000 hektar landbrugsjord. For større jordbrug er dette det tungeste enkeltpunkt i hele grundlaget, fordi det handler direkte om, hvor meget produktionsjord der tages ud af drift, og på hvilke vilkår. Vores holdning er klar: en omlægning af dette omfang skal hvile på frivillighed, fuld og rimelig kompensation og en lokalt forankret gennemførelse, der tager højde for den enkelte bedrifts forhold. Vi vil følge tæt, at de lokale treparter ikke spændes ben af bureaukrati, og at arbejdet ikke går i stå under nye, overlappende krav.

Hvem betaler? Finansiering via landbrugsstøtten

Et punkt, der har fået mindre opmærksomhed, men som er økonomisk afgørende, er finansieringen. Regeringen lægger op til primært at finansiere omstillingen ved at omprioritere landbrugets egne støtteordninger – med afsæt i princippet om, at forureneren betaler. I praksis betyder det, at erhvervet selv kommer til at finansiere en stor del af omstillingen gennem reduceret hektarstøtte. For større bedrifter med mange hektar er det en mærkbar omfordeling, og vi vil arbejde for, at den ikke udhuler det produktionsgrundlag, som både arbejdspladser og investeringer afhænger af.

Nye marine naturnationalparker

Regeringen vil desuden udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. Vi følger dette tæt – ikke mindst fordi marine udpegninger erfaringsmæssigt har det med at gribe ind i de tilstødende landarealer og dermed i kystnære lodsejeres forhold. Vores linje er, at en marin udpegning skal vurderes på sit eget grundlag og ikke bruges som løftestang til at inddrage land. Det er en særlig opmærksomhed i det igangværende arbejde med Nationalpark Smålandsfarvandet.

Et erhverv uden eget ministerium

Endelig er Fødevareministeriet efter 130 år nedlagt, og ressortansvaret er fordelt på flere ministerier. Også Landbrug & Fødevarer har advaret om, at en så bred spredning af dagsordenen risikerer at give mere bureaukrati og mindre handling. Den bekymring deler vi. Når erhvervet ikke længere har ét samlet ressortministerium, svækkes både adgangen til beslutningstagerne og sammenhængen i reguleringen — netop som de største forandringer i en generation skal gennemføres. Det stiller endnu større krav til, at vi står samlet og taler tydeligt.

Regeringsgrundlaget er ikke en færdig løsning, men begyndelsen på en række politiske processer, hvor rammerne først nu skal fastlægges. Det giver os mulighed for dialog og indflydelse — men byrderne er mange, og udgangspunktet er præget af betydelig usikkerhed.

I Sektionen for Større Jordbrug følger vi ikke blot arbejdet – vi handler. Jeg er løbende i dialog med politikere, ordførere og embedsværk for at sikre, at større jordbrugs interesser er kendt og medtænkt, når de konkrete rammer skal forhandles på plads. Vores linje er enkel: vi imødegår faktuelt forkerte udsagn med korrigerende fakta, og vi kommenterer ethvert initiativ, der strider mod vores medlemmers interesser og mod den private ejendomsret. At tie er ikke en strategi. Effektiv interessevaretagelse kræver, at vi siger fra rettidigt, sagligt og veldokumenteret – og at sektionen står samlet om en tydelig linje.

Kvælstofregulering – hvad betyder det i praksis?

Sektionen har fået udarbejdet en konkret økonomisk beregning af den nye kvælstofregulering med udgangspunkt i en planteavlsbedrift på Sydsjælland. For den bedrift peger analysen på en meromkostning på ca. 200–300 kr. pr. ha i gennemsnit – altså ikke så hårdt, som mange har frygtet, når der ses bort fra støtteordninger.

Tallet er dog tæt knyttet til den enkelte bedrifts geografi og driftsforhold og varierer betydeligt med jordtype, retention og driftsform – for særligt udsatte områder op mod 1.000 kr. pr. ha. Vi anbefaler derfor, at medlemmer i tvivl får udarbejdet en tilsvarende beregning hos deres lokale rådgivningscenter eller planteavlskonsulent. Et konkret overblik giver det bedste grundlag for at vurdere både økonomi og tilpasningsmuligheder.

Klosterhedens Vildt – afsætning og forarbejdning af vildt

Vi ved, at det for mange kan være en udfordring at finde gode løsninger for afsætning og håndtering af vildt. Derfor vil vi gøre opmærksom på en relevant mulighed. Klosterhedens Vildt A/S er en dansk virksomhed, der siden 2007 har specialiseret sig i indsamling, forarbejdning og afsætning af vildt fra hele landet, med faciliteter i Vestjylland. Virksomheden modtager både fuglevildt og klovbærende vildt og samarbejder med jægere, godser og lodsejere om afsætning til danske og internationale markeder.

Ud over afsætning tilbyder Klosterhedens Vildt bl.a. returskæring af eget vildt, specialtilpasset emballage samt forarbejdning til charcuteri og røgvarer — og dermed mulighed for at styrke egen værdiskabelse, fx i gårdbutik eller direkte salg. For medlemmer med behov for afsætning eller forarbejdning kan virksomheden være en relevant aktør at kontakte.

Ungdomsseminar 2026

Slutteligt vil jeg flage for Ungdomsseminaret 2026, som afholdes i regi af Herregårdsudvalget. Seminaret finder sted den 8. oktober 2026 i SJF Banks nye lokaler i Carlsberg Byen i København.

Det endelige program finder man på vores hjemmeside, men vi kan allerede nu afsløre, at de unge kan glæde sig til at høre om og debattere bl.a. finansiering af landbrug, globale og nationale økonomiske tendenser, ejer- og generationsskifte samt regenerativt landbrug.

Jeg vil derfor allerede nu opfordre til at sætte kryds i kalenderen og huske at prikke jeres børn og omgangskreds på skulderen, så vi igen kan samle den næste generation til netværk og vigtige snakke.

Tilmeld dig ungdomsseminaret og læs mere her

Med venlig hilsen
Helle Reedtz-Thott
Formand, Sektionen for Større Jordbrug