Nyhedsbrev december 2025 (nr. 2)

CAP 2028-2034 – Vores fokus og bekymringer

Udvalget i Sektionen for Større Jordbrug er blevet præsenteret for de overordnede linjer i EU-Kommissionens forslag til den nye CAP 2028-2034. Et udkast, som vi i Sektionen for Større Jordbrug mener indeholder bekymrende elementer for særligt vores medlemmer.

Derfor vil vi gerne bruge anledningen til at fremhæve, hvad vi i Sektionen for Større Jordbrug vil kæmpe for:

1. Støttelofter/Capping: I Sektionen for Større Jordbrug er vi fundamentalt set imod støttelofter, der dikterer, hvor meget støtte man kan få udbetalt, da et potentielt støtteloft vil ramme mange af vores medlemmer unødigt hårdt.
2. Degressiv arealbaseret indkomststøtte: Sektionen for Større Jordbrug er imod degressiv arealbaseret indkomststøtte, hvor støttemidler omdirigeres fra de store jordbrug til fordel for de små jordbrug.
3. Fordeling af støtte på lige vilkår i alle EU-lande: Sektionen for Større Jordbrug vil advokere for, at den nye CAP ikke lægger op til en national forvaltning af støttemidler, men at den direkte støtte i stedet fordeles på lige vilkår i alle EU-lande, således nationale stater ikke kan stille yderligere krav til danske landmænd end de af EU fastsatte krav for landbrugsstøtte.

Ovenstående er nogle af Sektionen for Større Jordbrugs mærkesager i forbindelse med den kommende CAP, som vi allerede nu vil kæmpe for ifm. de igangværende forhandlinger i EU.

NGT – Et gennembrud for planteforædling

Natten til den 4. december tog EU et stort skridt med planteforædling, da Ministerrådet og Europa-Parlamentet indgik en aftale om NGT’er (New Genomic Techniques).

Aftalen er en milepæl for planteforædling, som kan give bedre og mere robuste afgrøder, der kræver færre sprøjtemidler og er mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer.

Læs mere om NGT her

Ny kvælstofreguleringsmodel – hvad går den ud på?

Den 3. december præsenterede politikerne den nye kvælstofreguleringsmodel, som indføres efter næste høstsæson og erstatter det hidtidige normsystem. Modellen, som politikerne har valgt, er en hybridmodel, som består af 75% VISA-model og 25% FLAD-model i kystoplande, der er udpeget som særligt udfordrende, mens kvoterne i de øvrige kystoplande er baseret på en ren VISA-model.

Det betyder, at reguleringen fremover bygger på modelberegnede retentionskort, som både vi i L&F og relevante eksperter vurderer som et usikkert grundlag for reguleringen. Aftalen får konsekvenser for landmænd allerede fra næste år, hvor nye krav skal opfyldes ved såning efter høst.

Her er L&F’s vurdering af aftalen:

L&F’s holdning

Formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, siger:

“L&F ser med dyb bekymring på aftalen. Den model, som politikerne nu har valgt, rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt. Det er endnu en politisk aftale, der betyder langt hårdere restriktioner, end der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som L&F indgik.”

Søren Søndergaard fremhæver yderligere, at aftalen er unødvendig og uforståelig, og at den bygger på usikre data. Samtidig påpeger han, at aftalen vil medføre store udgifter for landbruget og skabe uforudsigelige produktionsvilkår.

Læs hele L&F's udtalelse her

Landøkonomisk Selskabs betænkeligheder ved NUAR

Af Claus Neergaard, Landøkonomisk Selskab

Afsnittet nedenfor er et udtryk for Claus Neergaard og Landøkonomisk Selskabs egne vurderinger: Sektionen for Større Jordbrug deler indholdet, fordi vi anerkender de bekymringer, der rejses, og finder det vigtigt, at vores medlemmer er orienteret om de faglige diskussioner, der præger debatten om kvælstofregulering.

I oktober 2021 blev der indgået aftale om, at det hidtidige normsystem for tildeling af kvælstof skulle erstattes af et mere målrettet instrument. Et i sit udgangspunkt fornuftigt synspunkt, men i sin nu kommende udformning er det meget betænkeligt.

Fire år senere har forligskredsen omkring Grøn Trepart indgået en delaftale, der retter sig mod en fremtidig kvælstofregulering.

Efter næste høstsæson indføres en såkaldt Ny Arealbaseret Areal Regulering – både model og værktøj.

De gode hensigter – en mere målrettet og klog kvælstoftildeling samt afskaffelse af 4 %-brak – overskygges desværre af en brutal implementering. Det sker på baggrund af et særdeles svagt fagligt grundlag og med udbredt anvendelse af modeller.

Det har ellers ikke skortet på faglige opfordringer til at undersøge grundlaget grundigt. Begrebet retention, der udtrykker hvor meget af det kvælstof, der udvaskes i en meters dybde og når kystvandet, er helt centralt.

Det er imidlertid en stor fejl, at retention udtrykkes i procent i stedet for det fagligt korrekte: udledning af kvælstof målt i kg N pr. ha.

En anden fejlagtig konsekvens ved brug af værktøjet er, at vårafgrøder ifølge modellerne vil fortrænge vinterafgrøder. Dette er i strid med kendt faglig viden om planternes balanceregnskaber. Fejlene opstår bl.a. ved ukritisk brug af sugecelleforsøg, der registrerer kvælstofoptag i vinterafgrøder under en meters dybde som tabt til vandmiljøet.

Men allerværst er den forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige udfordring, der skyldes, at modeller fylder så meget. NUAR-rapporten angiver selv en meget lav udsagnskraft – helt ned til 55 %.

Når modeller med så stor usikkerhed risikerer at bebyrde ejendomme med måske målt lav udledning til kysten med store byrder, er det retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt. Tænk hvis de EU-krævede målinger på et tidspunkt viser, at en bedrift er lukket og tømt for egenkapital på et helt forkert grundlag.

Regering og Folketing kærer sig ellers meget om fejlforvaltning af f.eks. Sprogø-piger og Godhavn-drenge. Hvordan vil myndighederne forholde sig, hvis krævede fysiske målinger på et tidspunkt tilsidesætter forkerte modeller?

Det kan på sigt udløse gigantiske erstatninger for staten.

Aftalen om kvælstofregulering er foreløbig politisk, men hvis NUAR-aftalen ender med at blive formuleret til love og bekendtgørelser, er det meget vigtigt – af retssikkerhedsmæssige grunde – at det bliver nemt, billigt og ubureaukratisk at udfordre modellerne. Dette kan ske ved N-min-analyser, balancebetragtninger, satellitmålinger og drænvandsmålinger.

Landøkonomisk Selskab skal endnu engang opfordre til en “Time-Out” i indførelsen af den nye kvælstofreguleringsmodel, indtil et betryggende fagligt grundlag er tilvejebragt.

En rigtig glædelig jul og et godt nytår

Udvalget for Sektionen for Større Jordbrug ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for samarbejdet i året der gik – vi ser frem til et spændende 2026 sammen med jer.

Med venlig hilsen
Helle Reedtz-Thott
Formand, Sektionen for Større Jordbrug