Grønt Danmarkskort skal ikke være en skjult fredning
Sektionen for Større Jordbrug så fra start med bekymring på udpegningen af Grønt Danmarkskort.
Indlæg om Grønt Danmarkskort
Sektionen for Større Jordbrug har i weekenden været i LandbrugsAvisen for at gøre opmærksom på, at Grønt Danmarkskort ikke bruges som en skjult fredning.
Grønt Danmarkskort skal ikke være en skjult fredning
Sektionen for Større Jordbrug så fra start med bekymring på udpegningen af Grønt Danmarkskort.
Desværre ser vi i dag, næsten 10 år senere, en tendens til, at kommuner bruger Grønt Danmarkskort som en skjult fredning, der bremser udviklingen af det åbne land. Så sent som i foråret 2024 er der eksempel på kommunalt afslag til udvikling af grøn energi – blandet andet på grund af det Grønne Danmarkskort.
Fortsætter denne tendens er der en risiko for, at arealer, som f.eks. er udpeget til ”potentiel natur”, kan falde i værdi. Kommuner kan med deres forvaltning af det Grønne Danmarkskort gøre det umuligt at få tilladelser til at opføre nye anlæg eller lignende. Potentialet for, hvad arealer kan bruges til, bliver betydeligt mindre.
De udpegede arealer i Grønt Danmarkskort bør ikke overgå til natur uden en prioritering baseret på størrelsen og kvaliteten af tilstødende naturarealer, da grønne korridorer mellem alt eksisterende natur ikke er hensigtsmæssig for udvikling af arealanvendelsen.
TÆT DIALOG MED LODSEJERE
Det er helt centralt, at en potentiel etablering af naturarealer sker frivilligt og i tæt dialog med de berørte lodsejere. Hvis Grønt Danmarkskort i sig selv får betydning for udviklingen af landbrugsbedrifter, skal det være mod erstatning. Grønt Danmarkskort skal kunne revideres og tilpasses den lokale kontekst og der skal være mulighed for at tilgodese udviklingsprojekter, der ligger i områder udpeget som f.eks. ”potentiel natur”.
I Miljøministeriets vejledning om Grønt Danmarkskort tillægges de udpegede arealer samme vægt som andre arealanvendelsesinteresser. Det fremgår også, at konkrete planer for naturgenopretning skal være til stede, hvis der skal lægges vægt på potentiel natur i konkrete afgørelser. Samtidig skal kommunerne inddrage det almindelige forvaltningsmæssige proportionalitetsprincip i deres afvejning af interesser.
Det fremgår desuden af lovbemærkninger til Planloven, at udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv indebærer, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse, og at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejerne begrænsninger f.eks. ved udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.
Det er helt afgørende, at kommunerne holder fast – eller bliver fastholdt – på dette i administrationen af det Grønne Danmarkskort - ellers kan det få alvorlige konsekvenser for udviklingen af jordbruget, også i forhold til øvrige vigtige samfundsdagsordener som grøn energi.
Helle Reedtz-Thott
Formand, Sektionen for Større Jordbrug