Medlemsmøde på Samsø

17. september 2021

Medlemsmøde på Samsø 17. september 2021

Kom til Samsø og oplev Brattingsborg Gods. Anders Danneskiold Lassen fortæller om Brattingborgs arbejde med energi og naturpleje. Herregårdsudvalget har arrangeret en begivenhedsrig dag til den populære ferieø, som er kendt for sine kartofler, skønne natur og mange solskinstimer. Arrangementet er for medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug.

Klimaregnskaber og CO2-kvoter fylder overskrifterne. Få indblik fra maskinrummet når Holger Nehmdahl fra ConTerra fortæller om, hvordan man bruger registerdata og beregningsmodeller til at vurdere landbrugets miljøpåvirkning. 

Dagen er planlagt med afgang med færge t/r fra henholdsvis Kalundborg og Hou og samkørsel i seks biler fra begge havne - du skal ikke bestille færgeoverfart eller forplejning, det har vi sørget for.