Stort fremmøde til borgermøde om Nationalpark Smålandsfarvandet

Frivillighed, ejendomsret og lokal beslutningskraft var gennemgående temaer, da over 250 borgere, lodsejere, politikere og erhvervsrepræsentanter i denne uge var samlet på Rosenfeldt Gods til borgermøde om forundersøgelsen af en mulig nationalpark i Smålandsfarvandet. Bag borgermødet stod Interesseorganisationen for Lodsejere i Nationalpark Smålandsfarvandet, som Sektionen for Større Jordbrug er en del af.

Aftenen var præget af stort engagement, mange spørgsmål og en tydelig bekymring for, at den frivillighed, der bliver omtalt i processen, i praksis kan vise sig at være begrænset.

Bekymring for manglende lokal indflydelse

Advokatfirmaet Bech-Bruun gav et tankevækkende indblik i de særrettigheder, som nationalparkfonde tildeles - beføjelser, der normalt ligger hos kommunale planmyndigheder. I praksis betyder det, at en statslig fond kan træffe beslutninger om arealanvendelse uden lokalpolitisk kontrol.

Samtidig har den centrale styring fra Miljøministeriet fastlagt, at nationalparken skal udformes som ét stort, sammenhængende område - uden mulighed for, at lodsejere kan udtage deres ejendom.

Det skaber bekymring blandt mange lokale lodsejere og erhvervsdrivende, som oplever, at frivillighedens princip er under pres.

Læs Bech-Bruuns oplæg fra borgermødet her

Behov for tydelige politiske signaler

Der var bred enighed om, at nationalparker kun kan få legitimitet, hvis de bygger på tillid, lokal forankring og frivillighed.

Flere deltagere opfordrede derfor:

• Forligskredsen bag nationalparkloven til at fastholde princippet om reel frivillighed - med dokumenteret lokal opbakning som forudsætning for at gå videre.
• Miljøministeren til at udmelde, at styregruppen igen får mandat til at arbejde med fleksible afgrænsninger, så lokale hensyn kan indgå - som det blev gjort i Nationalpark Kongernes Nordsjælland
  
  

Dialog frem for topstyring

Som flere pointerede under mødet, kræver grøn omstilling mere end gode intentioner. 
Uden respekt for ejendomsretten og lokalt medejerskab risikerer naturpolitikken at miste både retning og legitimitet.

Det rejser samtidig et principielt spørgsmål til Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart:
Hvordan hænger ønsket om lokal dialog og frivillighed sammen med en proces, hvor lodsejere ikke længere har mulighed for at udtage deres ejendom?

Den grønne trepart blev lanceret som et samarbejde mellem ligeværdige parter, baseret på dialog, tillid og frivillighed.
Men hvis staten samtidig presser lokale lodsejere ind i et nationalparkprojekt uden reelt samtykke, risikerer det at underminere trepartens troværdighed.

Tak til Nynne Bjerre Christensen for kyndig moderering, til Morten Messerschmidt og Charlotte Bagge for tydelige udmeldinger - og til alle paneldeltagere og borgere for at bidrage til en vigtig debat om fremtidens naturpolitik.