Nyhedsbrev januar 2025

I juni 2023 blev Regeringens akutplan for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) annonceret. Akutplanen indebar fremsættelse af lovforslag om ændringer i blandt andet Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven, der skulle forpligte kommunerne til at meddele påbud eller forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO, hvis kommunens risikovurdering tilsagde, at en sådan indsats er nødvendig. I Landbrug og Fødevarer oplevede man, at kommunerne oprindeligt var tilbageholdende i forhold til at indgå de frivillige aftaler, og blandt andet på baggrund heraf blev akutpakken og lovforslaget vedtaget af miljøminister Magnus Heunicke på opfordring fra Landbrug & Fødevarer, DANVA og Danske Vandværker med ikrafttrædelse 1. juli 2024.

En aftale om pesticidfri anvendelse ved et BNBO kræver to villige aftaleparter – lodsejer og kommunen/vandforsyningen. Landbrug & Fødevarer har erfaret, at lodsejerne generelt har været villige til at indgå frivillige aftaler, men at flaskehalsen ofte er opstået hos kommunerne og vandforsyningerne. Landboforeningerne rundt omkring i landet har brugt mange kræfter på at banke på dørene hos kommuner og vandselskaber for at få lavet frivillige aftaler. Men desværre har vi oplevet, at der alt for mange steder ikke har været villighed eller ressourcer hos kommunerne til at lave frivillige aftaler. Derudover skal det understreges, at lodsejeren ved indgåelsen af frivillige aftaler måtte kunne forvente fuld erstatning for det tab, de så ud til at lide på arealet. Denne erstatning burde som minimum afspejle afgørelser fra Overtaksationskommissionen. Desværre har Landbrug & Fødevarer erfaret, at visse vandforsyninger har tilbudt erstatningssummer, der var langt under markedsstandarden. Der er også eksempler på, at kommunerne har været utroligt langsomme om at behandle ekspropriationssagerne, hvilke skal være på plads, hvis man som lodsejer skal opnå sin berettigede skattefri erstatning. Det er en betingelse for skattefrihed, at byrådet træffer beslutning om at ville ekspropriere og henviser til de korrekte lovbestemmelser.

Hvis lodsejerne havde fået tilbudt frivillige aftaler, hvor både formalia vedrørende ekspropriation og erstatningsbeløb var på plads, ville vi sandsynligvis have set en langt højere andel af aftaler indgået.

Frem mod 1. marts 2025 har kommunerne pligt til at udstede påbud eller forbud i de boringsnære beskyttelsesområder, der ikke er indgået frivillige aftaler om. Denne pligt er fastsat i Miljøbeskyttelseslovens (herefter MBL) § 24a, og erstatning skal udbetales senest samtidig med at påbuddet/forbuddet skal efterkommes eller senest 2 år efter udstedelsen.

Påbud og forbud udstedt med hjemmel i MBL § 24a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet med en klagefrist på 4 uger. Klagen har ikke opsættende virkning, som vi ellers ser ved klager over afgørelser vedrørende MBL § 24 og § 26a.

Det er vigtigt, at lodsejerne både får den rette erstatning og behandling i forbindelse med et påbud eller forbud, og det vil vi i Sektionen for Større Jordbrug holde skarpt øje med de kommende måneder.

I 2022 ansøgte Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening om tilladelse til at oprette en planteafgiftsfond, som skulle fungere på samme måde som de produktionsfonde, der har været anvendt i andre sektorer i mange år. Behovet opstod, da Promilleafgiftsfonden blev reduceret.

Den nye fond blev etableret i 2024, og med fonden fik man hjemmel til at opkræve en årlig afgift på 15 kroner per hektar fra planteavlere med mere end 10 hektar. Allerede i 2024 blev de første bevillinger uddelt til en række projekter, før afgiften blev opkrævet fra landmændene.
Først nu modtager de berørte landmænd deres opkrævning for fonden. Årsagen er, at opkrævnings systemet først skulle etableres, og derfor bliver opkrævningen for både 2024 og 2025 sendt ud samtidig. Fra næste år vil der kun blive sendt én årlig opkrævning.
Ønsker du mere viden om produktionsafgiften, kan du klikke her: Om produktionsafgifter

Regeringen præsenterede i juni udspillet “Et stærkere erhvervsliv”, som blandt andet indeholdt tiltag, der skulle forbedre mulighederne for generationsskifte af familieejede danske erhvervsvirksomheder. Udspillet blev fulgt op af et udkast til lovforslag, som blev sendt i høring i juli og med høringsfrist den 22. august 2024.

Nu er det længe ventede lovforslag endelig fremsat - til stor glæde for os i Sektionen for Større Jordbrug, der i den grad har generationsskifte tæt inde på livet. På trods af ventetiden er virkningsdatoerne for reglerne ikke ændret, hvorfor generationsskifteforbedringerne får virkning henholdsvis pr. 1. oktober 2024 og 1. januar 2025.