Nyhed, 25.oktober 2023

To vellykkede medlemsarrangementer

Vi er glade for at dele en kort opsamling fra vores to vellykkede medlemsarrangementer i september...

To vellykkede medlemsarrangementer

Vi er glade for at dele en kort opsamling fra vores to vellykkede medlemsarrangementer i september. Den måned var fyldt med værdifulde indsigter og muligheder for at udvide sin viden om spændende emner.

Ungdomsseminar - 8. september hos Danske Bank

Måneden begyndte med Ungdomsseminar hos Danske Bank, hvor vi tog et nærmere kig på emner som bankens fremtidsplaner og verdenssituationen samt de udfordringer og muligheder, der opstår i forbindelse med generationsskifte. Seminaret blev afholdt med stor succes, og vi vil gerne takke de 38 deltagere for deres aktive deltagelse.

Vi ønsker også at udtrykke vores taknemmelighed over for vores dygtige indlægsholdere og diskussionerne, som gjorde arrangementet til en værdifuld oplevelse for os alle. En stor tak til CEO Carsten Egeriis og chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank, Steen E. Christensen, tidligere partner i Plesner, og Alexander Gamborg, ejer af Møllerup Gods, for at dele deres værdifulde indsigt.

Medlemsarrangement - 29. september på Meilgaard Gods

Måneden blev afrundet med vores medlemsarrangement på Meilgaard Gods. Her fokuserede vi på at maksimere værdien af herregårdsboligen, hvilket er et yderst relevant emne for mange af vores medlemmer.

Vi vil gerne takke de 35 deltagere, der deltog i dette arrangement, for deres engagerede deltagelse og deling af værdifuld viden. En stor tak til vores vært/indlægsholder, godsejer og statsautoriseret revisor Michael Iuel samt vores indlægsholdere Martin Langhoff Hansen og Simon Hou fra PWC og Lorens Hansen fra Historiske Huse.

Ved vores Medlemsarrangement på Meilgaard Gods var der også en lille overraskelse. Der blev nemlig tildelt en velfortjent æresbevisning.

Vi fik lejlighed til at ære en person, der har skabt utrolig meget værdi for dem, der ejer historiske og bevaringsværdige bygninger. På indstilling af Herregårdsudvalget og Sektionen for Større Jordbrug modtog Birthe Iuel Dannebrogordenen Ridderkorset.

Birthe har gennem sit virke i BYFO og Historiske Huse ydet en utrættelige indsats og med stor dedikation gjort en bemærkelsesværdig forskel for ejerne af nogle af Danmarks mest storslåede bygninger.

Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for de deltageres store engagement. Derudover er vi taknemmelige over for vores dygtige indlægsholdere, der gjorde begge arrangementer informative og inspirerende.

Vi håber, at I vil fortsætte med at deltage i vores kommende arrangementer og diskussioner. Husk, at I altid er velkomne til at invitere potentielle medlemmer til vores arrangementer.

Vi ser frem til, at vi alle ses til Vinterseminaret den 6.-7. februar 2024 på Hotel Vejlefjord.
Her vil klimaforandringer, kunstig intelligens og den økonomisk situation være nogle af de emner, der vi vil blive klogere på.