Ekstra grundvandsbeskyttelse kræver fuld erstatning
På det seneste har der været en del debat i medierne og ikke mindst på Christiansborg om beskyttelse af vores grundvand
Samfundskrav om ekstra grundvandsbeskyttelse kræver fuld erstatning
På det seneste har der været en del debat i medierne og ikke mindst på Christiansborg om beskyttelse af vores grundvand. En debat, som desværre ikke tager udgangspunkt i fagligheden, men bygger på følelser.
Vi har set det med debatten om glyphosat, vi har set det med debatten om grundvandsdata, og vi ser det nu med debatten om de boringsnære beskyttelsesområder, hvor hysteriet vinder over faglihgeden.
En ting er klar hos mange politikerne, og det er, at grundvandet skal beskyttes yderligere – og der er gået klar overbudspolitik i det på grundvandsområdet. Uanset hvor langt man vil gå i samfundets krav om miljøbeskyttelse, så må det imidlertid ikke efterlade os landmænd som tabere. Derfor er det afgørende med en fair erstatningsmodel.
I Større Jordbrug læner vi os op ad den meget restriktive godkendelsesordning for pesticider, som ifølge Miljøstyrelsen helt generelt sikrer mod forurening af grundvandet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de stoffer, som vi uheldigvis i dag finder over kravværdierne, generelt er fortidens synder. Fra en tid, hvor statens giftnævn anbefalede, at bortskaffelse skete ved nedgravning!
Ærlig talt, så finder vi langt fra, at der fagligt set er nogen trussel ved anvendelse af pesticider på helt almindelig dansk landbrugsjord. Den lovgivning, som vi har i dag, yder rigeligt med beskyttelse – også i nærzonerne til drikkevandsboringerne. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være problemområder, hvor man konkret må undersøge behovet for indsatser, hvilket den nuværende lovgivning også åbner op for. Flertallet af boringerne er dog velbeskyttede fra naturens side. For eksempel boringerne i Egedal og Sønderborg, hvor Landbrug & Fødevarer fører sag mod kommunerne, fordi forholdene netop ikke er ualmindelige, og fordi godkendelsesordningen for pesticider giver sikkerhed for, at der ikke sker forurening af grundvandet ved helt normal landbrugsdrift.
Politisk ønsker man dog handling, og ministeren har nu bebudet, ”at det skal være slut med at sprøjte nær ved drikkevandsboringer”. Vores svar er, at hvis samfundet ønsker at gå med tolv sæt livremme og seler, så må man også betale prisen for det. Her er det helt centralt, at lodsejeren ikke står ringere end før.
I Sektionen for Større Jordbrug er vi enige i, at det klare udgangspunkt må være, at man mødes ude lokalt – kommune, vandforsyning og eventuelt berørte landmænd – og finder den mest omkostningseffektive løsning. Hvis løsningen er begrænsninger i vores råderet over vores arealer, så skal vi sikres fuld og hel erstatning. Da en boringsnær beskyttelse ofte er 2-3 ha i størrelse, mener vi i Sektionen for Større Jordbrug, at det rigtige er, at dyrkningsretten købes til en pris, der muliggør, at lodsejeren kan erhverve tilsvarende ny jord i opkøb i nærheden. Samtidig må det være således, at man som lodsejer stadig beholder råderetten over arealet. Dét er i vores øjne fuld kompensation.