Indgriben i råderetten kræver fuld erstatning

Indgriben i råderetten kræver fuld erstatning

Indskrænkning af ejendomsretten sker ofte og skyldes primært, at de indgreb, som beskyttes af Grundlovens § 73, ikke beskyttes i tilstrækkelig grad. Ejendomsrettens ukrænkelighed betyder, at borgere og virksomheder er beskyttet mod, at offentlige myndigheder kan tage deres ejendom, og at ejendomsretten principielt kun kan tilsidesættes i tilfælde af ekspropriation påkrævet ved lov af hensyn til almenvellet og mod fuldstændig erstatning.

I forbindelse med ekspropriation er det retssikkerhedsmæssigt særligt bekymrende, når

• formålet med ekspropriationen er uklart, fx til fordel for private frem for almenvellet,
• erstatningen ikke matcher værdien af den eksproprierede ejendom, eller
• klageprocessen er tung og lang, hvilket kræver økonomisk og personligt overskud.

Det er endvidere yderst problematisk, når indskrænkning af ejendomsretten ikke kategoriseres som regulering af ekspropriationsagtig karakter, men som erstatningsfri regulering, hvor der end ikke ydes erstatning. Ejendomsretten mister de facto sin mening, når erstatningspligten fjernes. Erstatningspligten sikrer, at den eksproprierede ikke stilles økonomisk dårligere end før, og udgør et værn mod ekspropriation, idet den tvinger de offentlige myndigheder til at vurdere det økonomisk forsvarlige ved en ekspropriation.

Det er både indgribende og umyndiggørende at tillade en overtagelse af borgeres og virksomheders ejendom imod deres vilje og uden fuldstændig erstatning på denne vilkårlige baggrund.

Hvis en ejendom løbende udsættes for rådighedsindskrænkninger gennem erstatningsfrie reguleringer, er der stor risiko for, at ejeren mister lysten til at bevare og beskytte de dele af ejendommen, som udsættes for dette. Dermed risikerer historie, natur og kulturarv at forsvinde, hvilket vil være et uerstatteligt tab for samfundet.

Foto: Thyge Hansen/L&F