Nyhed, 20.februar 2024

Nyt medlem i Udvalget for Større Jordbrug

Marie Therese Collet Klein fra Katholm Gods blev valgt ind i Udvalget for Større Jordbrug til årsmødet den 6. februar 2024 på Hotel Vejlefjord.

Til årsmødet den 6. februar 2024 blev Marie Therese Collet Klein valgt ind som nyt medlem af Udvalget for Større Jordbrug. Dermed erstatter Marie Therese udvalgets mangeårige medlem Nicolas de Bertouch-Lehn.

På grund af glædelige omstændigheder i forbindelse med en familieforøgelse kunne Marie Therese desværre ikke være til stede ved årsmødet, men hun ser meget frem til at komme i gang med det vigtige arbejde. 

Medlemmerne Anita Halbye, Høvdingsgaard, Christian Sehestedt Juul, Ravnholt Gods og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard, blev alle genvalgt til udvalget for endnu en toårig valgperiode, der strækker sig frem til årsmødet i 2026.

Udvalget for Større Jordbrug består desuden af formand, Helle Reedtz-Thott, Gavnø Gods, næstformand, Peter Bech, Valdbygaard Gods og Poul Henrik Prahl, Smakkerup Gods.