
Ambitiøs ny aftale om pesticidstrategi
Der er flere interessante elementer i den pesticidstrategi, som regeringen og en bred stribe af Folketingets øvrige partier har fremlagt
Foto: Colourbox
Med den nye strategi, der skal vise vejen for brug af pesticider i perioden 2022-2026, omlægges pesticidafgiften, så basisafgiften sænkes fra 50 til 20 kroner pr. kg aktivstof. Belastningsdelen forhøjes fra 113 til 140 kroner pr. kg aktivstof.
I Større Jordbrug har vi gennem en årrække arbejdet vi på at ændre pesticidindsatsen i Danmark fra en umoderne og dyr afgift, der har dokumenteret dårlig effekt, til teknikkrav, der har dokumenteret positiv effekt. Vi slipper ikke for afgiften i denne omgang, men der er grund til glæde over, at der særligt er fokus på mulighederne i at reducere pesticidbelastningen gennem ny teknologi i form af præcisionssprøjtning og lukkede påfyldningssystemer.
Den samlede aftale kan læses her (Link til Miljøministeriet)
Effektivt Landbrug har desuden lavet en gennemgang af aftalen, der kan ses her: (Link til Effektivt Landbrug)