Så kom landbrugsaftalen!

Som de fleste nok har opdaget, landede der mandag aften langt om længe en landbrugsaftale. Der er mange ting, vi kan være tilfredse med

 

Først og fremmest er der tale om en bred aftale. Kun Frie Grønne og Alternativet står uden for aftalen. Det er afsindig vigtigt, at vi nu har langt større sikkerhed om vores fremtidige rammevilkår. Det giver ro om det fremtidige investeringsklima og generationsskifter. Og vi og Landbrug & Fødevarer har knoklet benhårdt for at det skulle ende sådan. Der er dog heller ingen tvivl om, at det er en meget ambitiøs aftale, som kommer til at stille store krav til vores erhverv i årene, der kommer. Blandt andet kommer det til at kræve meget, at vi som den eneste sektor nu bliver underlagt et bindende reduktionsmål ift. CO2, og vi er under kraftigt pres ift. at levere de fornødne kvælstofreduktioner. Leverer vi ikke de opstillede mål, er det formentlig slut med den frivillige tilgang og velvilligheden fra Christiansborg. Vi samler her op på, hvordan de væsentligste elementer set fra vores bord er landet.  

 

Vandområdedirektivet

Vi har hele tiden vidst, at der ville blive stillet store krav til landbruget på dette område, og det ændrer gårsdagens aftale ikke på. Ift. landbrugsaftalen hæfter vi os dog ved, at udgangspunktet for den indsats, vi står over for, er, at landbrugeren frivilligt skal reducere udledningen. Det betyder, at vi har fået afværget flere krav om efterafgrøder. Kvælstofreduktionerne skal i stedet langt hen ad vejen nås med kollektive virkemidler.

Aftaleparterne er desuden enige om, at der skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (”second opinion”), bl.a. under inddragelse af internationale forskere. Det er helt i tråd med vores skarpe kritik af flere elementer i det faglige grundlag, der udgør basis for kvælstofreduktionsmålene.  

 

CAP

Aftalen medfører, at den danske udmøntning af reformen af EU's landbrugspolitik nu er lagt fast. I søjle 1 sker der en stor reduktion i grundbetalingen – den såkaldte bæredygtighedsindkomststøtte. Det er kendt stof, for det sker på baggrund af EU-beslutningen fra juni måned, hvor det blev fastlagt, at der skal afsættes 25 procent af støtten i søjle 1 til eco-schemes. Aftaleparterne har besluttet, at der etableres seks forskellige eco-schemes: økologi; miljø- og klimagræs; plantebaseret produktion; ekstensivering af lavbundsjorde; målrettet regulering og biodiversitet. Vi kan glæde os over, at der nu lægges op til en belønning af tiltag, der fremmer biodiversitet og bæredygtighed, i hvad der ser ud til at være et bredt eco-scheme. Det er det vi har kæmpet for. Det er desuden positivt, at det er besluttet, at hvis pengene i en ordning ikke bruges, kan de – med forligskredsens godkendelse - flyttes til en anden.

Omvendt må vi konstatere, at kompensationen for flere sektorer er utilfredsstillende. Det gælder især for producenter af stivelseskartofler og mælkeproducenter. Indholdet i de enkelte eco-schemes er dog ikke endeligt fastlagt, og afventer bl.a. høringen af Danmarks CAP-plan, der i øjeblikket er i gang. Det er afgørende at få formuleret eco-schemes, der matcher kartoffel- og mælkeproducenters behov og ikke mindst at vi får et bredt eco-scheme, som alle kan søge. Det vil være vores klare prioritet i de kommende måneder.

 

Klima

Som noget unikt for landbruget fastsættes der et bindende reduktionsmål for landbrugs- og skovbrugssektoren på mellem 55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i 1990. Størstedelen af CO2-reduktion, 5 mio. tons, lægger i et udviklingsspor, mens samlet 2,4 tons skal findes via allerede kendte virkemidler.

Særligt udviklingssporet kan være relevant for Større Jordbrugeres medlemmer at dykke ned i, da der kan fremkomme interessant teknologi. Eksempelvis er der afsat midler til udvikling inden for grøn og brun bioraffinering, gyllehåndtering og fodertilsætning.

Blandt de kendte virkemidler er det særligt udtagning af lavbundsjord, der fylder. Aftaleparterne har fundet 2 mia. kr. fra statskassen til denne indsats. Der lægges fortsat op til, at dele af indsatsen skal finansieres via CAP-midler, hvilket er stærkt kritisabelt, men det er en betydelig forbedring i forhold til regeringens udspil, hvor hele udtagningen skulle finansieres med CAP-midler.

Vi har desuden holdt øje med de elementer, der har påvirket vores husdyrproducenter. Regeringen havde oprindeligt lagt op til et specifikt krav om fedt i foder, og det var væsentligt for os at undgå regulering der kastede væsentlige ekstraregninger af sig. Vi glæder os derfor over, at kravet i aftalen nu er blødt op til et generelt reduktionskrav, som giver fleksibilitet ift. nye omkostningseffektive virkemidler i takt med, at der løbende kommer nye løsninger, men der savnes et specifikt tilskud til dette område.

Aftalen indeholder desuden krav om hurtigere udslusning af gyllen i staldene gældende fra 2023. Tiltaget indføres uden finansiering eller kompensation til erhvervet. De konkrete detaljer ift. udmøntningen af tiltaget udestår dog.

Endelig er det værd at bemærke, at der kun er afsat et meget begrænset beløb til investeringsstøtte til klima- og miljøteknologi og nye stalde, hvilket vi synes er ærgerligt. Hele aftalen gennemsyres således af, at man har ønsket en stærkere planteproduktion med fokus på plantebaserede fødevarer og ikke ønsket at udvikle den animalske sektor.

Samlet set en positiv aftale

Samlet set er aftalen dog positiv på mange fronter Men den pålægger os også et stort ansvar. Aftalen slår fast, at der hvert andet år skal gøre status på indsatsen. Har vi ikke nået målet, vil der blive gennemført regulering med kompensation. Større Jordbrug lægger vægt på og vil holde øje med, at eventuelle senere krav indføres med respekt for vores private ejendomsret. Eventuelle rådighedsindskrænkninger og indskrænkninger i den private ejendomsret skal selvfølgelig erstattes fuldt ud.

I det kommende medlemsbrev vil I kunne læse mere om den nationale CAP-plan og L&F’s arbejde for at få gennemført en second opinion på kvælstof.