De vigtigste beslutninger i årtier
De aktuelle landbrugsforhandlinger kommer til at have stor betydning for alle jordbrug i Danmark i større eller mindre grad. Lige meget hvad, så må vi indstille os på, at udfaldet af landbrugsforhandlingerne vil gøre, at vi mister en del af vores indtjeningsgrundlag.
I landbrugsforhandlingerne skal der træffes beslutning på tre helt afgørende områder, og meget er på spil: 1) Hvordan skal landbruget bidrage til, at Danmark får opfyldt EU’s vandrammedirektiv? 2) Hvordan får vi konkret implementeret CAP’en, der skal gælde i periode 2023-2027 og endelig 3) Hvad skal være landbrugets bidrag til den ekstremt ambitiøse 2030-målsætning om, at Danmark skal reducere sin drivhusgasudledning med 70 pct. i 2030?
Større Jordbrug har været med til at skabe den linje, som L&F har lagt. Vi bakker op om linjen, men arbejder selvfølgelig på, at vores mærkesager kommer til at fylde så meget som muligt.
1. Vandområdedirektivet
Der er nye vandområdeplaner på vej. Bliver der flertal for at følge den model, som regeringen lægger op til i dag, vil det have store effekter mange steder i landet. For Større Jordbrug er det afgørende, at man stopper med at skrue på efterafgrødeskruen, der allerede er strammet alt for hårdt. Det skal være slut med rigide krav og tidsfrister. Vores landbrugsfaglighed skal i fokus, og ideelt set skal vi måles på den påvirkning, der stammer fra netop vores bedrift. I Sektionen for Større Jordbrug arbejder vi for at komme ud af det ensformige modelregime og ind i en verden, hvor man som landmand får større ansvar – og mulighed for større økonomisk gevinst – ved at gøre det rigtige i marken.
Derfor er det tvingende nødvendigt, at man nu får lavet en tilbundsgående faglig vurdering, en 2nd opinion, inden der træffes forhastede politiske konklusioner. Alternativet er ganske alvorligt. Både for vores erhverv, men også for fødevaresektoren som helhed. Beregninger fra L&F viser, at regeringens oplæg til grøn omstilling af landbruget vil medføre et fald i Danmarks BNP på 8,2 mia. kr. og et tab af i omegnen af 14.000 arbejdspladser i områder, der i flere tilfælde i forvejen er ramt af den stærkt kritisable afvikling af mink-sektoren. Langt størstedelen af det anslåede job- og værditab kan tilskrives effekten af regeringens forslag til kvælstofregulering, og derfor er der selvsagt brug for en helt anden tilgang.
2. CAP
EU’s landbrugsministre, Europa-Parlamentet og -Kommission har besluttet, at CAP’en skal reformeres. Reformen vil i sig selv have vidtrækkende konsekvenser for os, men meget er lagt ud til nationalstaterne, så de endelige konsekvenser vil afhænge af, hvordan vi i Danmark vælger at implementere reformen. Med de rammer, der er opstillet af EU-systemet, så er det af største vigtighed, at regeringen har fokus på at sikre et fremtidigt stærk dansk landbrug. Vores fokus er især rettet på omlægningen af den direkte støtte til grønne støtteordninger (eco-schemes).
Vi har tidligere været meget nervøse for, hvordan implementeringen af CAP’en vil påvirke vores medlemmer. Det er vi sådan set stadig, men nogle ting har bevæget sig i en mere positiv retning. Fx er det særdeles positivt, at EU ikke lægger op til obligatoriske lofter på støtten pr. bedrift, og at Danmark har valgt, at vi ikke skal have lofter. EU-aftalen kræver desuden, at 10 pct. af søjle 1-midlerne skal anvendes til en forhøjet støtte til de første hektar, hvilket jo alt andet lige favoriserer de mindre bedrifter (omfordelingsstøtte). Her noterer vi os med tilfredshed, at regeringen lægger op til, at omfordelingsstøtten ikke gennemføres i Danmark. En omfordelingsstøtte ville efter vores opfattelse ubegrundet have ramt de større bedrifter urimeligt hårdt. Baggrunden for dette er, at regeringen argumenterer med, at udjævningen af støtten – så der fra 2023 vil være den samme støtte på alle hektar – relativt vil tilgodese de mindre bedrifter.
Det tab via nedgang i den direkte støtte, som vores medlemmer såvel som alle andre landbrugere vil opleve på gennemsnitlig godt 22 pct., skal bruges til at finansiere eco-schemes og landdistriktstiltag. En del af tabet skal kompenseres ved, at der bliver adgang til tilstrækkeligt attraktive eco-schemes. På dette punkt er regeringens udspil på ingen måde acceptabelt. Især mangler der eco-schemes, der er tilstrækkeligt attraktive for de store planteproducenter. Derfor har vi presset på for, at der skal indføres eco-schemes, der belønner tiltag inden for biodiversitet og bæredygtighed. Den første er vi kommet igennem med. Men støtte til bæredygtig produktion – blandt andet belønning for anvendelse af præcisionslandbrug – er der desværre ikke leveret på. Regeringens forslag er derfor helt utilstrækkeligt på det her område. I det hele taget arbejder vi for bredere Eco-schemes, så flest mulige har mulighed for at tage del heri.
CAP-aftalen stiller også krav om 4. pct. obligatorisk udtagning. Det er reelt en tvungen braklægning. Her har vi fokus på, at dette krav implementeres på en måde, så mulighederne for at vi kan drive vores bedrifter ikke indskrænkes – blandt andet vil vi kæmpe for, at læhegn og lignende skal kunne tælles med, når det krav skal imødekommes.
3. Klima
Regeringen lægger op til, at landbruget skal reducere sin årlige udledning af drivhusgasser med 7,1 tons i 2030. Udtagning af lavbundsjord spiller en væsentlig rolle, men der er også andre elementer på forhandlingsbordet, der er værd at holde øje med. For husdyrproducenterne gælder det især krav om hurtig udslusning af gylle i grisestaldene og krav om tilsætning af fedt i foderet til kvæg. Her knokler vi for, at få ordninger og regler, der ikke afkaster nye, store regninger til erhvervet.
Blandt de mange kommende krav kan vi finde en vis glæde i, at mange af initiativerne er placeret i et udviklingsspor. Det gælder fx bioraffinering, udvikling af fodertilsætningsstoffer og gyllehåndtering. Vi ligger i forvejen i front på miljø og klima, og vi har derfor presset på for, at man honorerer en udvikling af vores erhverv, da en spredning af danske løsninger er dét, der for alvor kan gøre en forskel i den globale klimakampagne.
Her i slutfasen af forhandlingerne ønsker vi at bidrage til, at partierne forbliver samlet i forhandlingslokalet så længe som muligt. Skal vi have de bedst mulige rammer for en fremtidig dansk landbrugsproduktion er det vigtigt med en bred aftale. De beslutninger, der nu skal træffes, er for vigtige til, at de blot støttes af et spinkelt flertal.