Flere problematiske elementer i ny CAP-aftale
EU’s landbrugsministre bekræftede mandag aften den aftale, som Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har indgået om EU's landbrugspolitik for perioden 2023-2027. Dermed er de overordnede rammerne for det årlige landbrugsbudget på over 400 mia. kr. på plads. I efteråret venter den tekniske sammenskrivning af reglerne og den formelle godkendelse i Europa-Parlamentet og Rådet.
CAP-aftale vil udfordre dansk landbrug
Vi har længe vidst, at den samlede kage ville blive en smule mindre. Nu ved vi mere om, hvordan midlerne bliver fordelt, og vi kan med sikkerhed sige, at der er flere elementer, der vil udfordre dansk landbrug i de kommende år.
For Sektionen for Større Jordbrug er det en væsentlig del af vores politik, at EU ikke forfordeler større bedrifter. Derfor har vi nøje fulgt forhandlingerne ift., om der skal være en såkaldt omfordelingsstøtte, hvor der gives en højere støtte på de første hektar på hver bedrift. Vi ved nu, at der vil være krav om obligatorisk 10 pct. omfordelingsstøtte. Det er dog et krav, der vil kunne efterleves på forskellige måder. I stedet for en ny ordning med omfordeling, kan det også indfries med et støtteloft og procentvise reduktioner af støtten over et vist beløb. Sidstnævnte er samme princip, som også eksisterer i dag. Konsekvenserne af denne del af reformen afhænger altså af, hvordan medlemsstaterne griber sagen an lokalt. Fødevareministeriet har lagt op til en fuld udjævning af støtten per hektar i Danmark, men det er endnu uklart, om det vil kunne anerkendes som opfyldelse af kravet om 10 pct. omfordeling. Større Jordbrug følger selvsagt denne implementering nøje, og vi vil kæmpe for, at omfordelingen får mindst mulig betydning for Større Jordbrugs medlemmer.
25 pct. til grønne ordninger
Den største nyskabelse i aftalen er som forventet brugen af de såkaldte eco schemes. 25 pct. af den direkte landbrugsstøtte skal fremover i udgangspunktet anvendes til kompensation for etårige grønne tiltag. Større Jordbrug bakker op om, at EU's midler til den enkelte landmand skal afhænge af, hvor mange grønne tiltag man er leveringsdygtig i, men der skal selvfølgelig være en balance. En så stor støttereduktion vil ramme mange hårdt og fjerne det økonomiske råderum, vi ellers skulle have brugt til at udvikle vores bedrifter med. Også på dette område komme den faktiske implementering til at afhænge af, hvordan regeringen vælger at agere. Det er derfor vigtigt, at regeringen udnytter muligheden for at opfylde en del af de 25 pct. ved at modregne nogle af de midler, der anvendes i landdistriktsprogrammet.
Det er desuden værd at nævne, at mindst 35 procent af landdistriktsprogrammet øremærkes til indsatser, der kan gavne miljø og klima.
Produktionsarealet mindskes
Vi kan også se frem til et mindre areal at dyrke vores afgrøder på. I dag er der krav om to meter bræmmer langs åer og søer, der blandt andet skal sikre mod udvaskning af nitrater. Hovedreglen bliver nu tre meter. Vi forpligtes desuden til at skifte afgrøde på marker hvert år. Dog er der indført en række undtagelser, blandt andet for græs og flerårige afgrøder, hvilket i første omgang afværger truslen for den danske græsfrøproduktion, og det vil under visse betingelser være muligt at fortsætte med den nuværende regel om at have minimum tre afgrøder hvert år.
Endelig er det bestemt, at alle bedrifter skal udlægge 4 pct. ikke-produktive arealer eller landskabselementer – fx brak. Landbrugets produktionsapparat gøres mindre, uden at der gives kompensation for det. Igen et element, der er særdeles problematisk, og som man også i Landbrug & Fødevarer er meget kritiske over for.
Den nye politik træder i kraft 1. januar 2023. Der kan ses flere detaljer om aftalen her