Vi støtter et lavere forbrug af glyphosat

Landbrug & Fødevarer har med opbakning fra Større Jordbrug i dag vedtaget en handlingsplan, der skal være med til at sænke landbrugets forbrug af glyphosat. SEGES har identificeret en række tiltag, der skal reducere forbruget uden væsentlige meromkostninger for landbruget.

Foto: Landbrug & Fødevarer, Niels Hougaard

Glyphosat er Danmarks og verdens mest anvendte plantebeskyttelsesmiddel

Med god grund, for det er et effektivt og relativt billigt middel. Det er samtidig et af de mest velundersøgte kemikalier. Ved regelret anvendelse er sundhedsrisikoen lav, ligesom Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke udvasker til grundvandet. Alligevel er der et stærkt samfundsønske om at mindske brugen af glyphosat. Et forbud mod anvendelse af glyphosat på EU-plan er til afstemning i Bruxelles i slutningen af 2022, og lykkes det ikke erhvervet at overbevise politikere og befolkning om vigtigheden af at beholde glyphosat som et klimavenligt virkemiddel inden da, kan midlet blive taget af markedet fra 1. januar 2023.

Vi kan derfor ikke tage den fortsatte adgang til glyphosat for givet. Med den nye handlingsplan kan vi vise, at vi lytter til samfundets krav og ønsker at bidrage konstruktivt. Vi har været med til at formulere politikken i Sektorbestyrelsen for Planter og bakker fuldt ud op om den. Det håber vi, at I medlemmer også vil gøre.

Reducér anvendelsen til høsthjælp

Handlingsplanen består af en række anbefalinger til anvendelsen af glyphosat fremover. Bl.a. anbefales det at reducere anvendelsen af glyphosat som høsthjælp kraftigt. Et andet af de redskaber, der skal bringe os i mål, er en øget brug af præcisionsdyrkning, som vi i Større Jordbrug er store fortalere for.

SEGES vurderer, at man med de tiltag, der er identificeret, alt andet lige vil kunne reducere forbruget af glyphosat med 10 % i forhold til gennemsnittet i perioden 2007 – 2017, mens der på længere sigt kan ske en reduktion på 20 - 25 % i forhold til samme periode. De samlede tiltag kan ifølge SEGES gennemføres med omkostninger, der ligger under 100 kr. pr. ha.

Pløjefri dyrkning/conservation agriculture er i fremdrift og anvendes også af Større Jordbrugs medlemmer. Strategien tager således højde for, at arealet, der dyrkes pløjefrit, vil stige. På disse arealer lægges der op til, at anvendelse af glyphosat før såning stadig kan foretages – det gælder både i stub og efterafgrøder.  

Vi vurderer ligeledes, at strategien er forenelig med en fortsat stærk frøavl. Der sættes et mål om at mindst halvdelen af frømarker på længere sigt ikke nedvisnes efter afsluttet frøhøst. Med en målrettet anvendelse og anvendelse i særligt problematiske frøgræsarter, er dette mål muligt at nå.

Stigende forbrug

De foreslåede tiltag skal ses i lyset af, at forbruget af glyphosat har været stigende over en årrække. De foreløbige tal for 2020 tyder desuden på, at vi vil se en fortsat stigning i forbruget. Pesticidafgiften er siden 80’erne steget støt, men pga. bl.a. udløbne patenter er forbrugerprisen på glyphosat alligevel i dag markant lavere, end den var i 2008 og 2009, hvor prisen var højest. Der ses ikke en nævneværdig sammenhæng mellem pris på glyphosat og forbruget.

Det understøtter vores synspunkt om, at pesticidafgiften i bund og grund er virkningsløs, og at der skal andre tiltag til. I Større Jordbrug arbejder vi på at ændre pesticidindsatsen i Danmark fra en umoderne og dyr afgift, der har dokumenteret dårlig effekt, til teknikkrav, der har dokumenteret positiv effekt. Det vil betyde meget mere både miljø- og sundhedsmæssigt. Det vil samtidig – på sigt – betyde færre omkostninger for landmanden.

 

Glyphosat-handlingsplanens elementer

Initiativer på kort sigt

  • Glyphosat til nedvisning af foderafgrøder som høsthjælp skal reduceres til et minimum
  • Målretning af glyphosat før høst mod rodukrudt på baggrund af bedre monitering.
  • Minimering af glyphosat i stub uden rodukrudt
  • Nedvisning af korsblomstrede efterafgrøder uden rodukrudt i pløjet system minimeres
  • Glyphosat før fremspiring minimeres og målrettes
  • Fokus på doseringer, optimal sprøjteteknik og additiver

Det vurderes, at vil det føre til en reduktion i forbruget på 10 % i forhold til gennemsnitsforbruget for perioden 2007 – 2017, hvis disse tiltag implementeres.

Initiativer på længere sigt

  • Anvendelse som høsthjælp ophører
  • Målrettet bekæmpelse af rodukrudt før høst og i stub ved hjælp af ny teknologi
  • Minimering af nedvisning af frømarker inden etablering af efterfølgende afgrøde

Implementering af alle de nævnte tiltag vil på lang sigt føre til en reduktion på 20 – 25 % i forhold til gennemsnit for perioden 2007 – 2017.

Der vil nu blive iværksat en informationskampagne og et fyrtårnsprojekt, hvor seks lokale rådgivningscentre fordelt i hele landet hver især deltager med en landmand, som udpeges som ”fyrtårn” i kampagnen.