Landbrugsudspil med vidtrækkende konsekvenser

Regeringen har præsenteret sit landbrugsudspil, som indeholder en række initiativer på primært klima- og kvælstofområdet med finansiering via den fælles landbrugspolitik. Udspillet skal reducere landbrugs- og skovsektorens udledninger med 7,1 mio. tons CO2e i 2030.

Der er tale om et udspil med initiativer, der vil få meget vidtrækkende negative konsekvenser for landbruget og hele fødevareklyngen. Det drejer sig særligt om markante kvælstofkrav, herunder øget målrettet regulering. Samt finansiering af bl.a. udtagning og omlægning af lavbundsjorder via den fælles landbrugspolitik (fleks og eco schemes).

Af positive initiativer har regeringen fastlagt et reduktionspotentiale via bl.a. udviklingen af nye teknologier – som fx pyrolyse og fodertilsætningsstoffer. Ser vi på balancen, er det dog tydeligt, at der er langt til et positivt udfald af forhandlingerne, og vi må derfor i Landbrug & Fødevarer mobilisere alle kræfter på at få lagt det rette ambitionsniveau og at anvise, hvorledes målene for henholdsvis kvælstof og klima kan nås uden at ødelægge erhvervets muligheder for vækst og udvikling. 

Kort om udspillet til en klimahandlingsplan for landbruget 

Planen indeholder følgende indsatser: 

  • Målrettet regulering øges fra nuværende 3.500 tons med yderligere 3.000 tons til 6.500 tons, indfaset fra 2026-2027. 
  • Yderligere 1500 tons N skal realiseres med frivillige kollektive virkemidler (f.eks. vådområder). 
  • Yderligere udtagning af 28.500 ha oveni de 22.000 ha, der er afsat midler til på finansloven (de 2,7 mia.kr.), der skal finansieres af 3,8 mia. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik (søjle 2 via fleks) 
  • Braklægning / ekstensivering af 38.000 ha lavbundsarealer, der skal finansieres via et årige eco-schemes. 
  • Krav om øget fedt i foder og hyppigere udslusning af gylle. 
  • Fordobling af det økologiske areal. 
  • Støtte til forskning og udvikling. Regeringen afsætter 700 mio. Kr. til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.  

Planen indeholder videre en øget privat skovrejsning med N-effekt på 50 tons N udover det planlagte. 

Økonomiske konsekvenser  

Regeringen lægger i landbrugsudspillet op til, at den fælles landbrugspolitik skal være hovedfinansieringskilden. Den nye fælles landbrugspolitik vil indeholde krav om reduktion af den direkte støtte, som skal bruges til de nye eco-schemes.  Regeringen foreslår en grøn ramme på 20,5 pct., som skal dække både eco-schemes (14,3 pct.) og fleks af midler fra søjle 1 til 2 (6,2 pct.). Regeringen vil herudover bruge en større andel af landdistriktsstøtten til yderligere grønne indsatser. En stor del af disse midler skal jf. udspillet gå til udtagning og vådgøring af kulstofrige lavbundsjorde.

På baggrund af et udtræk fra SEGES’ regnskabsdatabase vurderes, at de ca. 21 pct. til eco-schemes og landdistriktsstøtte vil svare til en reduktion af heltidsbedrifternes driftsresultat med ca. 0,9 mia. kr., eller ca. 75.000 kr. per heltidsbedrift. De forskellige sektorer vil blive berørt forskelligt dels pga. gennemsnitsstørrelse, dels pga. af betalingsrettighederne. De hårdest ramte vil være planteavlere, der gennemsnitligt vi tabe knap 100.000 kr.

I Større Jordbrug lægger vi sammen med Landbrug & Fødevarer vægt på, at brugen af eco schemes skal tilgodese udviklingen af planteproduktionen. Regeringens udspil vil gøre det mindre økonomisk rentabelt at være landmand i Danmark. Vi vil derfor fokusere på, at der ses på kompenserende tiltag som fx lavere jordskat m.v.

Støtte til forskning og udvikling 

Regeringens oplæg indeholder en række forsknings- og udviklingsindsatser. Det gælder ikke mindst grøn bioraffinering, pyrolyse og stoffet X, der alle har markante klimapotentialer, hvis de udvikles og implementeres i storskala. Dette udviklingsspor vil i alt give en CO2e-reduktion på 5,0 mio. tons. 

Danmark har allerede én af de bedste, mest grønne og mest klimaeffektive landbrugssektorer i verden, der sikrer vækst, jobs og eksportindtægter til Danmark. Den skal vi værne om og videreudvikle. For at det kan lykkes, så er der i landbrugsforhandlingerne brug for en bedre balance mellem omkostningstunge krav og mulighederne for vækst, udvikling og fastholdelse af jobs. 

Vi opfordrer partierne til en bred aftale til gavn for klima og miljø, samfund og økonomi, der sikrer et fortsat stærkt dansk fødevareerhverv. Jeg vil de kommende uger forsøge løbende at orientere og inddrage jer, så vi får landet en god aftale / undgår en dårlig aftale.

I kan se det fulde udspil her: https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Faktaark_om_regeringens_landbrugsoplaeg.pdf

Landbrug & Fødevarer pressemeddelelse: https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2021/april/lang-vej-til-maal-i-regeringens-udspil-om-landbruget