007 i marken

Landbrug, det er også satellitter og avancerede it-programmer, som styrer maskinerne i marken. Medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug ligger forrest i feltet, når det kommer til implementeringen af ny teknologi.

Det vil vi gerne fortælle verden om. Men hvordan beskriver man præcisionslandbrug på en video uden at gøre det kedeligt?

Det gjorde Desirée Ulrich fra Bandit Productions sig svære overvejelser omkring, da vi stillede hende udfordringen om at lave en video for Sektionen for Større Jordbrug.

Vi har heldigvis mange dygtige medlemmer i Sektionen for Større Jordbrug, som er knivskarpe på emnet.

Da vi præsenterede Desiree Ulrich for dygtige Bo Jensen, som er driftsleder hos vores medlem Agro-Alliancen I/S, spottede hun straks ligheden med Daniel Craig og fik en mission. Hun greb et jakkesæt, kørte hen til Bo Jensen og sammen lavede de denne video.

Præcisionsjordbrug bliver både sofistikeret og sjovt, når man har de rette mennesker foran og bag kameraet!

Del og like videoen på Facebook, så hjælper du med at sprede det gode budskab