Dit klimaregnskab er en øjenåbner

I et kontor i Foulum øst for Viborg sidder Holger Nehmdahl og Poul E. Larsen, som er stiftere af ConTerra, og glæder sig over, at ConTerra med kontakten til Sektionen for Større Jordbrug og Dansk Skovforening har udsigt til at kunne arbejde med klimaregnskaber på bedriftsniveau i stor skala.

Indholdet på denne side er markedsføring for klimaregnskaber hos ConTerra

Foto: Colourbox og ConTerra
Tekst: Kathrine Steenbuch Krabbe

Landmændene taster allerede nok
Planen er at lave et onlineværktøj til klimaregnskaber, som minimerer jordbrugernes egne indtastninger. Som Holger Nehmdahl siger: ”Langt de fleste data, vi skal have, kan vi trække fra myndighedsregistre, som ejerne allerede har meldt ind til. Vi skal have mindst mulig indtastning fra brugernes side, landmændene taster allerede nok. Så al den indtastning, de allerede har lavet, kan de udnytte i klimaregnskabet.

 


Teamet hos ConTerra sidder klar til at lave dit klimaregnskab

 

Det starter med en forskudsopgørelse
Ud fra data fra myndighedsregistrene laver ConTerra en forskudsopgørelse for klimaregnskabet. Inden det endelige klimaregnskab laves, sendes forskudsopgørelsen til ejeren, som derefter har mulighed for at komme med rettelser.

Nogle data i klimaregnskabet findes der ikke registre for, fx er der kun normtal for høstudbytte. Normtal kan afvige fra praksis og skal eventuelt korrigeres. Det samme med data for skov, hvis man bestiller et kombineret klimaregnskab for skov- og jordbrug. Felterne vedrørende skov vil være tomme og skal udfyldes af brugeren, fordi der ikke eksisterer registerdata for skov. Men hvis ejendommen allerede har en grøn driftsplan eller en almindelig driftsplan for skoven, er det let at få den del med. Der skal blot indtastes areal, alder og træarter. Og det er vigtigt at få skovtallene med. Skovarealer vil som gennemsnit bidrage positivt i klimaregnskabet, fordi de optager noget af det CO2-overskud, der vil være på landbrugsarealet.

Klima ind under huden
Det giver god mening, at private skal have et klimaregnskab, fortæller Holger Nehmdahl:

Alle kender gødningsregnskaber, klimaregnskaber bliver det nye fokus. Og det er en øjenåbner at få sådan et regnskab. Man kan kun arbejde med noget, man ved noget om. Første gang man ser nogle CO2-emissionstal, forstår man jo ikke, om noget er højt eller lavt eller godt eller dårligt. I forhold til hvad? Men efterhånden som data for klima bliver mere og mere udbredte, og vi får sat tal og poster på vores egne virksomheder, får vi det alle ind under huden.

Myndigheder og forskere bliver til stadighed klogere på CO2-emissionstal. Derfor rettes ConTerras klimaregnskaber også ind efter den sidste nye viden, og nye standarder indberegnes løbende. Her lukrerer ConTerra ganske enkelt på eksisterende forskningsprojekter, som gør nye beregningsgrundlag tilgængelige.

Som privat virksomhed er ConTerra ikke tynget af bureaukrati og tunge arbejdsgange. På kontoret i Foulum er de vant til arbejde hurtigt på kundernes efterspørgsel. Det er derfor, de er blandt de første, som kan tilbyde klimaregnskab til land- og skovbruget. Samtidig er ConTerra som en af de mest erfarne og anvendte databehandlere inden for landbruget med til at sætte standarden for, hvordan sådanne klimaregnskaber kan udformes i praksis.

Første klimaregnskab blev lavet før finanskrisen
Allerede tilbage i 00’erne før finanskrisen modtog ConTerra den første bestilling af et klimaregnskab. Kunden var en kommune, som skulle fremvise et CO2-regnskab, men ikke kunne mønstre et CO2-regnskab for områdets landbrug. ConTerra blev spurgt til råds og leverede et CO2-regnskab. Derefter har efterspørgslen efter klimaregnskaber ligget stille.

Indtil nu, hvor klima fylder så meget, at også private kunder er begyndt at efterspørge klimaregnskaber. Og for halvandet år siden støvede Holger Nehmdahl og Poul E. Larsen det gamle værktøj af, opdaterede beregningsforudsætningerne og lavede de første klimaregnskaber til private manuelt.

Passion for data
Fundamentet hos ConTerra er en oprigtig passion for data. Her sidder specialister, som indsamler og ordner ellers uhåndterbare mængder af data og gør dem tilgængelige og anvendelige for kunder af alle slags. I Danmark har vi en overflod af registerdata, når erhverv og borgere indberetter forskellige forhold til myndigheder. Det, der gør ConTerra til noget særligt er, at de allerede har indsamlet de tilgængelige data fra offentlige registre og dermed har data klar og hurtigt kan levere et produkt, når kunder efterspørger specifikke løsninger.

Baggrund i jordbrugsforskning
Det er ikke tilfældigt, at det især er projekter inden for landbrug, der fylder i porteføljen hos ConTerra. Både Poul E. Larsen og Holger Nehmdahl har en baggrund i jordbrugsforskning, og da de i 2002 startede ConTerra, var det med problemstillinger inden for præcisionsjordbrug. Hurtigt gik de over til at arbejde med projekter vedrørende det åbne land og landbrugsdata i det hele taget.

Klimaregnskaber til medlemspris
Sektionen for Større Jordbrug og Dansk Skovforening har indgået samarbejde med ConTerra om at tilbyde klimaregnskaber til særlig medlemspris. Aftalen er, at ConTerra begynder at udvikle deres onlineværktøj til klimaregnskaber, så snart de har modtaget tredive bestillinger. Vi er i skrivende stund kun fire bestillinger fra målet, og hvis du ikke allerede har bestilt dit klimaregnskab til medlemspris, kan du gøre det gennem Sektionen for Større Jordbrug. Husk at du som en de første halvtreds, der bestiller, får dit klimaregnskab til en yderligere reduceret pris.