Har du bestilt dit klimaregnskab?

Der er gode grunde til at få det gjort snart. Inden sommerferien lancerede Sektionen for Større Jordbrug sammen med Dansk Skovforening et klimaregnskab på bedriftsniveau som et særligt tilbud til dig som medlem af sektionen.

Indholdet i denne artikel er markedsføring for klimaregnskaber hos ConTerra

Klimaregnskaberne laves af ConTerra og udvikles, så snart de første 30 medlemmer har bestilt. Vi er halvvejs, og jeg vil på det kraftigste opfordre dig til at bestille et klimaregnskab, hvis du ikke allerede har gjort det.

Et klimaregnskab er nyttigt på flere måder og hjælper dig ikke kun i forhold til overblik over CO2-aftryk fra dine aktiviteter og branding af din virksomhed, men også når du skal i dialog med samarbejdspartnere inden for den finansielle eller offentlige sektor.

Men frem for alt ser jeg som formand for Sektionen for Større Jordbrug et stort politisk potentiale i, at en hel sektion kan fremvise klimaregnskaber for deres virksomheder. Vi skal simpelthen vise, at vi går forrest, når det handler om klimadagsordenen, for så er politikerne også nødt til at lytte til os, når vi vil i dialog med dem om, hvordan vi når klimamålsætningerne.

Du kan finde information, få svar på dine spørgsmål om klimaregnskaber og bestille dit eget klimaregnskab på hjemmesiden.

Christina Ahlefeldt-Laurvig
Formand for Sektionen for Større Jordbrug