Miljøstramninger - skruen uden ende?

Miljø- og Fødevareministeriet har de seneste uger leveret en række stramninger og indskærpelser på miljøområdet, der gør det svært at bevare det gode sommerhumør i en tid, hvor solen ellers skinner dejligt.

Foto: Peter Prik Larsen for Landbrug & Fødevarer

Fra 1. august i år indføres der nye, højere krav for, hvor stor en andel af kvælstofindholdet i husdyrgødningen, landbruget skal udnytte. Dermed reduceres den mængde handelsgødning, man kan tilføre sin jord, og det sker med meget kort varsel.

Oveni kommer, at Folketinget netop har vedtaget lovforslaget om forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af arealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Forbuddet gennemføres vel at mærke som erstatningsfri regulering. Det vil sige uden kompensation til de ramte lodsejere.

Èt er de økonomiske konsekvenser: Kvælstoftiltaget alene ventes ifølge SEGES at koste landbruget 100 til 200 millioner kroner om året, mens §3-tiltaget må forventes at sænke udbyttet og jordværdien af de omhandlede arealer. Indgrebet vil for nogle kunne få en sådan intensitet og medføre så betydeligt et tab, at der kan være anledning til at overveje, om der er tale om ekspropriation.

Det værste er imidlertid, at udhulingen af vores retssikkerhed fortsætter, og vores retfærdighedssans igen sættes på prøve. Det bør være et ufravigeligt princip, at ejendomsretten respekteres, og at eventuelle værdiforringelser af vores ejendom kompenseres fuldt ud.  Den aktuelle §3-sag bekræfter blot, at sådan er det desværre langt fra altid.

Helt urimeligt bliver det, når man forstår, at baggrunden for kvælstofstramningen er et ønske fra regeringen om at rette op på den foregående regerings fødevare og -landbrugspakke fra 2015, der ifølge den siddende regering ikke leverer den effekt, der var forudsagt. Størstedelen af den manglende effekt kan imidlertid forklares med langsommelighed i sagsbehandlingen i forhold til etablering af minivådområder. Det tages der ikke hensyn til, så landbruget straffes altså nu over en bred kam som en direkte konsekvens af myndighedernes langsommelighed.

Der er ingen tvivl om, at en effektiv kvælstofudnyttelse er en forudsætning for en bæredygtig planteproduktion i Danmark, men reguleringen på området skal løse miljøproblemerne, hvor de er. Den nye regulering bringer os desværre ikke tættere på dette. Sektionen for Større Jordbrug arbejder fortsat for balanceregnskaber på bedriftsniveau. Dette vil kunne dokumentere den enkelte bedrifts kvælstofhusholdning og samtidig pejle os i retning af, hvor det er nødvendigt at sætte ind. Der er ikke behov for indgreb, hvor kvælstofudnyttelsen i forvejen er høj.

Sektionen vil via Landbrug & Fødevarer holde politikerne op på, at det vedtagne §3-forbud omstødes eller ændres markant. Og vi vil arbejde for målrettet regulering på bedriftsniveau med brug af balanceregnskaber. 

Indtil det sker, kan vi håbe på, at dette er den sidste stramning af kvælstofreguleringen i denne omgang og at det gode høst- og sommervejr fortsætter.

 

Christina Ahlefeldt-Laurvig

Formand for sektionen for større jordbrug