Skal vi skynde os at generationsskifte?

Muligheden for at overdrage fast ejendom til 15 pct. over eller under den offentlige værdi er stærkt truet. Skattestyrelsen har udarbejdet en ny, vidtgående fortolkning af praksis på området, der skaber stor usikkerhed om de fremtidige vilkår for generationsskifter i forhold til værdifastsættelsen af fast ejendom.

Foto: Ture Andersen for Landbrug & Fødevarer

Familieoverdragelsesreglens tvivlsomme overlevelse

Siden 1982 har det været fast retspraksis, at skattemyndighederne i familiehandler godkender værdiansættelse af ejendomme, hvis den ligger inden for plus/minus 15 pct. af den offentlige værdi, forudsat at den faktiske handelsværdi ikke kendes.

Værdiansættelsen af fast ejendom udgør et væsentligt beregningsgrundlag for generationsskifteomkostningerne, og det er vigtigt, at vi som borgere ikke skal bekymre os om, hvorvidt skattemyndighederne underkender dette. Derfor er det også særdeles bekymrende, at skattemyndighederne lægger op til at fjerne familieoverdragelsesreglen, der har eksisteret siden 1982, uden forudgående politisk drøftelse.

De nye regler er uden faglig begrundelse. Vi støtter op om Landbrug & Fødevarers arbejde med at få indholdet omskrevet og gerne efter aftale i forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven.

Hvad er baggrunden for ændringerne?
I 2016 skabte en Højesteretskendelse om overdragelse ved arv en undtagelse til praksis fra 1982,så retten til familieoverdragelse af fast ejendom inden for +/- 15 pct. af den offentlige ejendomsværdiikke gælder, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Siden Højesteretskendelsen har der været usikkerhed om, hvorvidt man kan anvende Familieoverdragelsesreglen både ved overdragelse ved arv og ved gave. Den tidligere skatteminister, Karsten Lauritzen, iværksatte derfor i maj 2018 arbejdet med det tilhørende såkaldte ”styresignal”, der skal fastlægge, hvad der er ”særlige omstændigheder”.

Et styresignal er en bindende tjenestebefaling, der skal sikre ensartethed i regelanvendelsen. Et styresignal kan derfor ikke ændre gældende ret.

Problemet er, at Skattestyrelsen nu alligevel har udarbejdet et styresignal, der overfortolker Højesteretskendelsen til gaveområdet og ubegrundet udvider undtagelsesområdet ”særligeomstændigheder”. Styresignalet er derfor langt mere vidtgående end det oprindelige formål, og er på ingen måde i tråd med Karsten Lauritzens udmelding.

Som styresignalet er formuleret, er det reelt borgeren, der kommer til at bære skønsrisikoen. Skattemyndighederne vil altid kunne tilsidesætte den offentlige værdi og i stedet anvende et andet skøn på baggrund af styresignalet.

Det skaber grobund for et stort antal skønsmæssige sager, og det skaber ikke den nødvendige tryghed og forudberegnelighed, som ligger til grund for både den politiske aftale bag det nye ejendomsvurderingssystem og hensigten med styresignalet.

Det nye ejendomsvurderingssystem mister troværdighed
De nye vurderinger skal give danskerne mere præcise, ensartede og gennemskuelige vurderinger. Samtidig er det en del af den politiske aftale, at 15 pct.-reglen bliver til en 20 pct.-regel i det opdaterede værdiansættelsescirkulære.

Men hvis familieoverdragelsesreglen fjernes, kan danskerne ikke længere være sikre på, at de nye ejendomsvurderinger kan danne grundlag for den pris, man kan overdrage fast ejendom til. Uanset om det er til plus/minus 15 eller 20 pct. Det er særligt opsigtsvækkende, når man tænker på hvor mange ressourcer, der ligger bag den politiske aftale om det nye vurderingssystem.

Skal vi skynde os at generationsskifte?
Skattemyndighederne lægger op til, at de nye ændringer gælder fra den 1. juli 2020 i det omfang, at boligejerne har modtaget en offentlig vurdering. De nye ejerboligvurderinger udsendes løbende over 6-12 måneder fra 1. juli 2020. De nye vurderinger af erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme udsendes forventeligt i løbet af 2021. Det bliver altså it-systemmæssige tilfældigheder der afgør hvilket regelsæt, der finder anvendelse i overgangsperioden. Det ved vi også har været et kritikpunkt.

Vi har oplevet, at flere rådgivningsvirksomheder arbejder ud fra en skæringsdato, der hedder 1. juli 2020 og derigennem forsøger at sprede et budskab om, at man skal skynde sig at generationsskifte inden. På nuværende tidspunkt må det bare konstateres, at vi ikke ved, hvordan retsgrundlaget udvikler sig. Skattemyndighederne har endnu ikke svaret på de mange negative høringssvar fra interesse- og erhvervsorganisationerne, herunder Landbrug & Fødevarer. Der er derfor rigtig god grund til at følge med i udviklingen og i øvrigt vælge sin rådgiver med omhu.