Tre ønsker til Landbrug & Fødevarers vækstudspil

Den 17. april præsenterede Landbrug & Fødevarer sit vækstudspil. Udspillet er et bidrag til at få dansk økonomi tilbage på sporet igen efter COVID-19 pandemien. Under overskriften ”Vejen frem” præsenterer Landbrug & Fødevarer 17 forslag til genstart af den danske økonomi med henblik på at styrke beskæftigelsen og øge danskernes forbrugsmuligheder.

Af Christina Ahlefeldt-Laurvig
Foto: Petri & Betz for Landbrug & Fødevarer 

De 17 forslag er delt ind i tre områder: Grøn omstilling, flere i arbejde i hele Danmark og gang i forbruget samt styrket konkurrenceevne.

Udspillet i sin helhed kan læses her: https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2020/april/v%C3%A6kstudspil-forslag-til-vejen-frem-efter-covid-19

I udspillet opfordrer L&F bl.a. til, at man allerede nu igangsætter relevante klimaforbedrende tiltag, der samtidig bidrager til vækst, investeringer og beskæftigelse på den korte bane.
I Sektionen for Større Jordbrug bakker vi op om hovedbudskaberne bag vækstudspillet.
Det er essentielt, at Covid-19 ikke ender i en langvarig og smertefuld økonomisk krise med flere alvorlige konsekvenser, end dem vi allerede har set og forsat ser.
Vi skal værne om den samfundsmæssige trivsel, uanset om det er indenfor den offentlige eller private sektor. Og vores indbyrdes afhængighed er stor.

I Større Jordbrug savner vi dog en række vigtige indsatsområder i ”Vejen frem”.
Om muligt havde Større Jordbrug valgt at supplere med tre indsatser, som efter vores opfattelse ville have bidraget til et endnu stærkere udspil:

Skat på produktionsjord
For det første afskaffelse af skatten på produktionsjord (”jordskatten”). Det er fortsat helt urimeligt, at landbruget som det eneste erhverv i Danmark skal pålægges skat af vores produktionsapparater.
I visse tilfælde er det endda dobbeltbeskatning, fordi jorden også avancebeskattes ved salg.
Grundskylden på produktionsjord er og bliver en driftsmæssig og international konkurrencemæssigt forvridende byrde, der bør afskaffes.

Pesticidafgift
For det andet må vi ikke overse afskaffelse af pesticidafgiften.
Det er i denne tid et følsomt emne at byde ind med, men faktuelt er taksterne så høje i forvejen, at den adfærdsregulerende effekt ved en afgiftsnedsættelse eller afskaffelse vurderes at være marginal.
Danmark er det eneste land, der vælger at have så højt et afgiftsniveau.
Der er ganske enkelt ingen grund til, at vi som stat svækker vores egen konkurrenceevne ved at tvinge producenterne til at betale overpris for plantebeskyttelsesmidler – og slet ikke når forbrugseffekten og dermed miljøeffekten er marginal.

Bo- og gaveafgift
For det tredje
savner vi i sagens natur også, at generationsskiftevilkårene igen bringes på banen.
Her tænkes f.eks. på bo- og gaveafgiften, der i december blev sat op fra 5 til 15 pct.
Langt størstedelen af erhvervslivet fandt forhøjelsen dybt konkurrenceforvridende og kritisk for fremtidig overlevelse.
Når man i forbindelse med vækstudspillet netop har et ønske om at igangsætte vækst på den korte bane, er det en gåde, hvorfor man ikke vælger at fremhæve generationsskiftevilkårene.
Bo- og gaveafgiften tvinger netop virksomhederne til at gennemføre generationsskiftet over så mange år som muligt for at sprede udgiften. Ikke mindst er afgiften som bekendt et sådan kapitaldræn for virksomhederne, at den store investeringskraft udebliver i en årrække. Dette på bekostning af klimainvesteringerne bl.a.

Det kan muligvis virke kynisk at sætte fokus på blandt andet pesticider eller generationsskifte oven på efterårets intensive debatter, når mennesker og virksomheder dør på stribe i hele verden.
Som nævnt er vores indbyrdes afhængighed dog stor.
Vækst i den private sektor, herunder landbrugserhvervet, skal bidrage til at sætte hjulene i sving igen. Derfor giver det ikke mening, at et vækstudspil ikke inkluderer forslag til gunstigere rammevilkår, som er et vilkår for væksten i vores udfordrede erhverv nu og i fremtiden.

Vækstudspillet er publiceret, men løbet er ikke kørt.
Vores tre vigtige (mærke)sager er ikke med, men vi vil i Større Jordbrug være fortaler for, at ”Vejen frem efter Covid-19” udvides med en motorvej i vores retning.