Præcisionsjordbrug

Nej til den snigende erstatningsfrie regulering

Dette budskab – og respekt for at jorden skal aflønne ejeren uanset om det er vinterhvede eller urørt egekrat – var blandt de klare anbefalinger fra Større Jordbrug til ELO, der samlede input til en rapport, som præsenteres i EU-parlamentet.

Der måtte flere konkrete eksempler på, hvorledes arealer pludselig bliver båndlagt en restriktion uden erstatning til lodsejeren, før det rent faktisk gik op for repræsentanterne fra European Landowners Organization (ELO), hvor langt den danske naturbeskyttelseslovs § 3 kan gå ind over ejendomsretten i Danmark.

Det var en stor øjenåbner for ELO, der var på besøg i Danmark d. 8. marts for at samle overblik over eksisterende barrierer og incitamenter til beskyttelse af private arealer i EU.

Målet er at forelægge EU-parlamentet en gennemarbejdet rapport med klare anbefalinger til, hvordan man sikrer hensynene til natur og biodiversitet på regionalt, nationalt og europæisk plan.

På mødet deltog fra Sektionen for Større Jordbrug John Munro, Peter Tillisch, Christian Lassen, Patrick Reventlow-Grinling, Nicolas Bertouch-Lehn og Frederik Lüttichau.

Klare budskaber fra Større Jordbrug til ELO’s videre arbejde

Det skal være attraktivt at sikre naturhensynet på privat ejendom. Lige nu hersker der et frygtregime, hvor man nærmest kan være bange for, at naturen indfinder sig for godt på ens ejendom – og det er netop én af de største barrierer i den nuværende lovgivning.

Dette er åbenbart et særligt dansk fænomen, for da deltagere fortalte gæsterne fra ELO om naturbeskyttelseslovens § 3 og dens afskrækkende virkning for at gøre noget naturmæssigt rigtigt, var der stor forbavselse. Samtidig blev der givet flere eksempler på, at der ikke er lighed for loven, og at kommuner først tvinger en særlig beskyttelse igennem på privat ejendom og dernæst anlægger motorveje eller større anlæg i samme naturområde. Dette er direkte ødelæggende for retsfølelsen.  

Samtidig påpegede vi, at der også mangler økonomiske incitamenter, for i sidste ende skal der rugbrød på bordet – og ikke bare tilskud til afholdelse af visse omkostninger. At udtage arealer til natur har en pris, og det skal politikerne og samfundet først og fremmest erkende.

En af de ting, som vi gerne ser, at man arbejder med på den økonomiske side er at friholde naturarealer fra jordskatter eller andre skatter. Alt i alt er det grundlæggende vigtigt, at der er et økonomisk incitament for at sikre naturarealerne. Og her understregede Større Jordbrug, at man skal belønne first-movers på lige fod med andre.

Vi arbejder for klare linjer

I Sektionen for Større Jordbrug arbejder vi for klare linjer i forholdet mellem naturbeskyttelse og ejendomsretten. Hvis der er behov for at tage arealer ud af drift, må det ske med fuld kompensation til lodsejeren. Den erstatningsfrie regulering skal stoppes.