Præcisionsjordbrug

Berlingske Tidende forvrænger billedet. De gør det bevidst og det gør ondt.

Med forvrængede regnestykker beskyldes landbruget for ikke at levere på de aftaler, man har indgået. Hvad er Berlingskes ærinde? Har de journalister, der laver arbejdet, haft en dårlig barndom på landet? Eller er det en kamp om 10.000 læsere i Nordsjælland? Det er i hvert fald ikke en rimelig dækning.

Fødevare- og Landbrugspakken bestod af en række elementer – både lempelser i forhold til erhvervet og kompenserende tiltag, der skulle neutralisere de miljømæssige konsekvenser af ophævelsen af randzoneloven og de reducerede gødskningsnormer.

Berlingske har (igen) startet en kampagne mod danske landmænd. Det gør man i en række højt profilerede artikler i de to seneste weekender. Her beskyldes landbruget for at løbe fra sin del af aftalerne. Budskabet er, at landbruget via manglende gennemførelse af minivådområder forsømmer at rense op for den mertildeling, man har fået ved at få lov at gøde til det, som planterne kan optage. Landbruget beskyldes for ikke at levere på de aftaler, man har indgået. Man opstiller et forsimplet regnestykke, der går ud på, at landmænd skulle reducere udledningerne med 1.451 tons, og at vi har reduceret med 12 tons. Altså himmelråbende neglekt. Det efterlader læseren med en opfattelse af et erhverv med en ringe indstilling – og et erhverv der er utroværdigt, og som man ikke kan lave aftaler med.

Særligt fordi man som læser overbevises af diverse professorer, der udtaler sig om hvorvidt frivillige virkemidler virker. Berlingske har bl.a. valgt at benytte Stiig Markager der udtaler "Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord…. For selv om landmænd modtager økonomisk støtte til anlæggelsen af f. eks. vådområder, frafalder EUs hektarstøtte for det udlagte område", siger Stiig Markager.

Det er faktuelt forkert! Man bibeholder netop betalingsrettighederne, og det er utroligt, at Berlingske ikke tjekker op på det, ved at spørge en som er ekspert på dette område (som de fleste nok ved er Stiig Markager uddannet biolog med Ph.D.grad i akvatisk økologi, og ikke ekspert i landbrugsordninger).

Jeg vil sørge for at der rettes henvendelse til Århus Universitet, hvor det fremgår, at universitetet har udtalt sig faktuelt forkert, og med en klar opfordring til ledelsen om, at når man udtaler sig som professor fra universitet bør det alene ske i relation til ens ekspertice-område. Det kan gøre stor skade, når en professor udtaler sig, for men professortitlen kommer autoritet, og derfor er det vigtigt, at man udtaler sig korrekt.

Det værste er netop beskyldningerne om, at landbruget ikke overholder aftaler. Det har mange kommentatorer siden gjort sig rigtig kloge på. Jeg tror, at det netop er det punkt, der sådan virkelig falder mig for brystet. Vi er jo netop godt i gang med de kollektive virkemidler, som var et vigtigt element, og som minivådområderne er en del af.

Her er status:

  • I forhold til skovrejsningen blev ordningen åbnet i 2016. Den blev meget hurtigt overtegnet for 2016- 2017 og 2018. Det havde jo været en oplagt sag at nævne i Berlingske Tidende, at landbruget havde foreslået mere af det, som jo ud over kvælstofopsamling gavner klima og naturoplevelser. Hvorfor nævnes det ikke?
  • I forhold til vådområder tager det typisk 3-5 år at realisere et projekt. Opgaven ligger hos kommunerne. Det arbejde er i fulde omdrejninger, men det nævnes heller ikke.
  • Det tredje element – kernen i Berlingskes hovedangreb – er minivådområderne. Dem skal landmænd selv tage initiativ til. Det er her, man skyder med skarpt og betoner, hvor langt man er fra målopfyldelsen. MEN DET GIVER INGEN MENING. Tilskudsordningerne åbnede først i 2018, og der skal altså laves en del fysisk ved anlæggene. De allerførste anlæg blev taget i brug i begyndelsen af 2019. Er det landmændenes skyld? Er det landbrugets skyld? Havde det været rimeligt at overveje at nævne det? Hvor mange er på vej? Har man spurgt de oplandskonsulenter, landbruget har engageret til at løse den meget store opgave? DET HAR MAN IKKE. Retorisk spørger jeg: er det ordentlig journalistik at hænge folk ud, uden at lade dem komme til orde, og uden at oplyse om de sammenhænge de er i? Det er trods alt en halvvejs evaluering. Og et af de svar, Berlingske ikke bringer er, at det går godt. Hvis man havde spurgt, havde man fundet ud af, at der er mere end 400 minivådområder på vej. ER DET IKKE EN RELEVANT OPLYSNING?

I øvrigt tilføjede EU-Kommissionen så, at man, for at sikre miljøet ekstra godt, skulle indføre ekstra 29.000 ha efterafgrøder i både 2017 og 2018. Det gjorde landbruget så frivilligt. Det kunne jo også indgå i en ordentlig dækning af et, for uvidende, svært emne.

Man spørger sig selv. Hvad er motivet? Hvad er Berlingskes ærinde? Jeg ved det ikke. Har de journalister, der laver arbejdet, haft en dårlig barndom på landet? Er det en kamp om 10.000 læsere i Nordsjælland? Er det et forsøg på en ministerstorm? Er det en rimelig dækning?

Det er klart, at den almindelige læser står tilbage med opfattelse af, at landbruget ikke overholder deres del af aftalen. Men vi er i gang. I Sektionen for Større Jordbrug indsamler vi de miljøprojekter, som laves på de forskellige ejendomme (Læs mere her). Jeg vil gerne opfordre Jer alle til at sende Jeres projekt ind.

Samtidig er det helt afgørende, at vi får fortalt, ordførerne på Christianborg, at miljøhensynet ikke er sat overstyr.

Ude i virkeligheden

Kvælstofregnskabet er grønt uanset kollektive virkemidler eller ej!

Der blev til Fødevare- og Landbrugspakken udarbejdet et kvælstofregnskab, der byggede på, at alle bedrifter ville anvende 100 % gødningskvote. Vi ved i dag, at der i gennemsnit anvendes mellem 60-70 % af den ekstra gødning – og ikke 100 %. 35 % af den ekstra gødning opgøres til 1.500 tons N udledt kvælstof til vandmiljøet. Og her går man med livrem og seler. Det ekstra kvælstof i pakken var jo netop til optimum, hvor planterne optager langt hovedparten. Man regner her med en direkte sammenhæng mellem den udbragte mængde og udledningen. Det ved man jo naturligvis godt, og det giver netop den betydelige ekstra sikkerhed.

Som nævnt blev det pålagt Danmark af EU-Kommissionen, at der skulle udlægges 29.000 ha ekstra efterafgrøder pr. år i 2017 og 2018, hvilket svarer til ca. 300 ton N årligt.

Altså er udledningen ca. 1.800 tons N mindre, end man oprindelig regnede sig frem til ved vedtagelse af Fødevare- og Landbrugspakken.

Det kan derfor synes noget absurd, at man fra Berlingske Tidende, og så fra visse ordførere og medier, vil hive tæppet væk under Fødevare- og Landbrugspakken på grund af en mangelfuld 2018-effekt på de kollektive virkemidler, som samlet er opgjort til at skulle ramme 1.451 ton N i 2018. 

1.800 ton N er større end 1.451 ton N, så der er ikke noget at komme efter – ude i virkeligheden!

 

Frederik Lüttichau

Formand for Sektionen for Større Jordbrug