Præcisionsjordbrug

Minivådområder - send dit eksempel ind

I weekenden kom Berlingske som bekendt med en overskrift om at landbrugets indsats har været alt for lille. Det må ikke stå uimodsagt! Vi er igang - og vi fortsætter!

Det er faktisk ikke så nemt som vi havde håbet, at etablere et minivådområde eller for den sags skyld et større vådområde. For en række myndigheder skal godkende etableringen, og en del har oplevet, at man ikke har kunne komme videre på grund af naturbeskyttelseshensyn eller at andre ting stod i vejen.

Men det kan lade sig gøre. Og det skal lade sig gøre. For det er politisk besluttet, at det er den vej vi skal. De kollektive virkemidler er som bekendt en vigtig del af Fødevare- og Landbrugspakken og dermed en forudsætning for, at vi i dag ikke har reducerede gødskningsnormer længere. 

Et eksempel på at tingene lader sig gøre er på ejendommen Torbenfeldt. Hér er minivådområdet netop færdigetableret efter at ejeren tog kontakt i til en oplandskonsulent primo oktober 2017. Tilladelserne og tilsagn om tilskud blev meddelt i sommeren 2018. Etablereingen af minivådområdet på ca. 1 ha. startede ultimo september og minivådområdet er nu stort set færdigt ultimo januar 2019. Ovenfor ses et billede af minivådområdet, som det så ud for et par uger siden. 

Send dit eksempel ind

I Sektionen for Større Jordbrug vil vi gerne høre om dit eksempel. Det er vigtigt, at vi får vist omverdenen, at vi er i gang, og at vi får fortalt, at det altså tager tid med myndighedsbehandlingen. 

Vi vil derfor opfordre dig til at sende dit projekt ind. Lad os også gerne høre om dine erfaringer hvis du har fået afslag undervejs.

Send til sekretariatet ved Nikolaj Ludvigsen på nlu@lf.dk.