Præcisionsjordbrug

Ingen logik hvis EU differentierer midler til landbrug pga. størrelse

Da de grundlæggende EU-krav om grønne aktiviteter på bedrifterne pålægges pr. ha skal de kompenserende midler selvfølgelig også fordeles pr ha. Men EU-kommissionen lægger op til, at betalingen differentieres på baggrund af bedriftens størrelse. Større Jordbrug mener, at det er en helt uacceptabel diskriminering og det kæmper vi helhjertet for ikke bliver til virkelighed.

I mandags beskrev vi hvorledes formålet med EU's fælles landbrugspolitik har ændret sig markant fra 70’erne til i dag – fra produktionsstøtte til en slag kompensation for, at landmænd efterlever en række krav indenfor miljø, natur og klima. For det er jo det som er sket (læs mere hér).

Vi kan se, at der er et stigende pres på, at også landbruget leverer på de grønne dagsordner, og det er helt i orden så længe vi kompenseres. Men vi kan på ingen måde acceptere, at EU’s kompensation differentieres i forhold til bedriftsstørrelsen. Det vil være en fuldstændig uacceptabel diskrimination.

Det må være sådan, at kompensationen følger kravet, og da de grundlæggende basiskrav pålægges pr. arealenhed skal midlerne selvfølgelig også fordeles pr arealenhed. Og hvis nogen vil lave mere end basisdelen, skal man selvfølgelig kompenseres for det.

EU-kommissionens udspil til den kommende landbrugsreform indeholder helt uforståelige elementer om capping og omfordeling af midlerne, således at de større bedrifter afskæres kompensation for de krav som de under alle omstændigheder pålægges.

Capping foregår ved at man sætter et loft for hvor meget en bedrift må modtage, og omfordeling af midlerne betyder, at de første hektar opnår højere betaling end de sidste hektar. Alene omfordelingen vil koste et landbrug på 500 ha 63.000 kr. om året.

I Større Jordbrug tager vi til Bruxelles 23. og 24. oktober med en helt klar mission. At få talt Phil Hogans kabinet til fornuft. Capping og omfordeling vil alene føre til, at vores medlemmer vil opdele deres bedrifter i enheder, så man opnår den betaling som man er berettiget til i forhold til de grønne krav man rent faktisk lever op til. På den måde risikerer EU at skabe en verden, hvor midlerne går direkte videre til advokater og revisorer.

Vi mener, at man skal holde betalingen op mod de krav den enkelte bedrift opfylder i forhold til natur, miljø og klima. Dem som laver lidt får lidt, og dem som laver mere kompenseres med mere. Sådan må det være. Heldigvis står vi ikke alene, idet vi som medlem af ELO har et seriøst talerør i Bruxelles. Men vi er nødt til at ligge maksimalt pres på, hvis vi skal vinde denne kamp – for der er flere små end store, hvis man tæller hoveder.