Præcisionsjordbrug

EU’s midler skal kompensere i forhold til miljø- og naturaktiviteten på bedriften

Udvalget for Større Jordbrug tager d. 23. oktober til Bruxelles. Her skal vi bl.a. mødes med Phil Hogans kabinet om CAP-2020. Overordnet set mener vi, at tiden nu er rykket fra, at man kan tale om en egentlig landbrugsstøtte. I dag afhænger midlerne fra EU bl.a. ud fra om man opfylder de grønne krav, og vi mener, at midlerne fra EU i højere grad bør fordeles efter antallet af grønne elementer, der er på bedriften frem for andre forhold. I de kommende uger vil du høre nærmere om vores budskaber til EU-kommissionen.

Formålet med den fælles landbrugspolitik i EU har ændret sig markant fra 1970’erne til i dag. Allerede i 2003 blev landbrugsstøtten afkoblet produktionen. I dag skal man efterleve en række krav inden for miljø, natur og klima, og i den kommende reformperiode fra 2020 vil de grønne krav sandsynligvis stige. Midlerne fra EU må derfor betragtes som ”kompensation” snarere end ”støtte”.

I Større Jordbrug vil vi gerne bakke op om det overordnede formål, nemlig at sikre hensynet til miljø, fødevaresikkerhed, natur og klima i landbrugsproduktionen. Vi synes også, at det er fornuftigt, at alle landmænd deltager, men man bør også gøre det hensigtsmæssigt, så tiltagene kan differentieres i forhold til bedrifternes karakter og formåen.

Vi er derfor meget tilfredse med, at udspillet til den kommende EU-reformperiode fra 2020 indeholder elementer, der muliggør, at man som landmand kan byde ind med ekstra indsatser og tiltag til eksempelvis miljø, natur og klima – altså at man kompenseres i forhold til de grønne elementer man sikrer på den enkelte bedrift.

I Sektionen for Større Jordbrug har vi rigtig mange medlemmer, som har mulighed for at gøre noget ekstra i forhold til natur og miljø, fordi ejeren har arealer, hvor naturværdien i forvejen er høj, eller er vant til at lave tiltag i marken, som kan gavne natur og miljø.

Vi mener, at midlerne fra EU skal bruges til at kompensere landmændene for de krav til natur-, miljø- og klimatiltag, som EU sætter. Og hvis man ud over et basiskrav også giver mulighed for at belønne dem, som gør noget ekstra, vil det give incitament til, at man opfylder samfundhensynene på en omkostningseffektiv måde.

Læs med i de næste uger om Sektionen for Større Jordbrugs holdning og aktiviteter i forhold til EU-Kommissionens udspil til den kommende EU-reformperiode fra 2020, og følg med i Udvalget for Større Jordbrugs tur til Bruxelles i oktober, hvor vi blandt andet tager til Phil Hogans kabinet og kæmper de større jordbrugs sag.