Præcisionsjordbrug

Lars Hvidtfeldt stopper som viceformand i L&F

Lars Hvidtfeldt genopstiller ikke til posten som viceformand ved årets delegeretmøde. Efter seks år som viceformand i Landbrug & Fødevarer, har Lars Hvidtfeldt valgt ikke at genopstille ved årets delegeretmøde i november.

Det er et stort tab for Landbrug & Fødevarer og for hele landbruget, at Lars har valgt at træde tilbage fra posten som viceformand. 

Jeg er sikker på, at hans beslutning er yderst velovervejet, og den har min fulde respekt. Men det ændrer ikke ved, at vi kommer til at mangle Lars. Heldigvis er han stadig landmand, og stadig aktiv medlem i Sektionen for Større Jordbrug, men jeg havde nu gerne set ham meget længere tid i stolen som L&F's viceformand.

Lars har virkelig skaffet store resultater hjem af betydning for os alle, som eksempelvis liberalisering af landbrugsloven, Fødevare- og Landbrugspakken, Bo- og gaveafgiften og udsætningsforliget i Vildtforvaltningsrådet. Og så er han for os i Større Jordbrug jo en der har talt ud fra vores perspektiv på tingene. En rigtig SSJ-fighter, som bl.a. har han kæmpet benhårdt for værnet omkring den private ejendomsret.

Hans sko bliver svære at fylde ud - ingen tvivl om det, og det er klart, at vi i Større Jordbrug vil forholde os meget aktivt til hvem der skal være den kommende viceformand. 

Frederik Lüttichau

Formand i Sektionen for Større Jordbrug