Præcisionsjordbrug

Landsformandsmøde om tørkesituationen

På torsdag er der ekstraordinært landsformandsmøde på Axelborg. Mødets dagsorden er tørken og dens konsekvenser for landbruget. Der tales i landbrugskredse om krisehjælp oven på en rigtig dårlig høst mange steder. Mange befinder sig i år i en økonomisk og likviditetsmæssig meget svær situation. På baggrund af de ekstreme forhold taler mange om økonomiske hjælpepakker. I Større Jordbrug mener vi, at man skal styrke erhvervet og gøre erhvervet mere robust til lignende situationer i fremtiden. Vi ønsker en modernisering af vores rammevilkår, så vi på væsentlige områder bliver stillet som vore landmandskolleger i andre nordeuropæiske lande.

I bund og grund er jeg ikke tilhænger af nogen krisepakke. Det er vores tarv at overleve tørke og ekstremt våde perioder. Som landmænd vil vi helst klare os ud af sådanne udfordrende situationer selv. Beder man politikerne om hjælpepakker, der direkte koster skatteyderne, er erfaringen fra bl.a. 1992, at hjælpen kommer for sent og er beskeden. Samtidig er den politiske pris høj, og det slider på den møjsommeligt opbyggede goodwill. Min opfattelse er, at vi snarere skal bede om at få justeret i rammevilkårene, så vi selv er bedre i stand til at håndtere tørke og lignende situationer. Det er jeg overbevist om, at vi også kan, hvis rammerne er til det.

Så mit oplæg til Landbrug & Fødevarer er, at vi kæmper sammen om en modernisering af vores rammevilkår. Vi er interesseret i rimelige og lige rammevilkår, så vi kan klare os selv på det internationale marked, som vi producerer til.

1. For det første ønsker vi jordskatterne afskaffet. Vi vil behandles som alle andre industrier. I industrien betaler man alene skat af det overskud, som driften genererer, og ikke af produktionsapparatet. Jordskatten er et levn, som alle andre lande har afskaffet. Det må vi også gøre. Det svarer nogenlunde til, hvis Lego skulle betale en afgift for hver plaststøbemaskine, der støber klodser. Der er ikke noget godt argument for den skat.

2. Mange i landbruget taler i disse dage om, at pesticidafgiften skal afskaffes. Det er jo ikke urimeligt, når man – som vi i Større Jordbrug – har påpeget igennem hele foråret, at man har en afgift, som virker dårligt, og som ikke med rimelighed kan bruges som forklaring på det faktum, at dansk planteavl er i verdenseliten forhold til anvendelse af pesticider. Måske er vi verdensmestre. Vi har simpelthen det laveste forbrug af pesticider per produceret enhed i den verden, hvor man kan gøre det op. Det er dog ikke tidspunktet, hvor vi kan bede om at afskaffe pesticidafgifterne. I Danmark har vi særligt stramme krav til anvendelse af pesticider. Det ønsker befolkningen. Det skal vi lytte til. Vi skal bidrage til rent vand og et sundt miljø – også når kravene til landbruget inden for miljø og sundhed i forvejen ligger højest i verden. Udfordringen er derfor meget stor for landbrugserhvervet i Danmark. Og store udfordringer kalder på intelligente svar.

Jeg er ikke tilhænger af, at man afskaffer den danske pesticidindsats. Pesticidafgiften er dog et af de rammevilkår, der belemrer os mest. I Større Jordbrug arbejder vi på at ændre pesticidindsatsen i Danmark fra en umoderne afgift, som har dokumenteret dårlig effekt, til teknikkrav, der har dokumenteret positiv effekt. Det vil betyde meget mere både miljø- og sundhedsmæssigt. Det vil samtidig – på sigt – betyde færre omkostninger for landmanden.

3. Det samme gælder kvælstofreguleringen. Den skal ikke afskaffes – den skal omlægges. Igen i år giver efterafgrøderegimet ikke mening. Og vi kommer mest sandsynligt ikke ud og så efterafgrøder til den 20. august, og spørgsmålet er så, om der fastsættes en ny frist. Står det til DMI’s forudsigelser, kommer der først vand, når det er for sent med efterafgrøder i september. Og sidste år var det vand i marken, som afholdt os fra at leve op til ministeriets datokrav. Enhver kan se, at det ikke duer. Det er en dårlig løsning med de faste krav i en så omskiftelig verden, som vi lever i. Kvælstofreguleringen skal omlægges, så vi landmænd har mulighed for at praktisere godt landmandskab. Dvs. gøre det miljømæssige og produktionsmæssige fornuftige – herunder som det mest væsentlige praktisere balanceregnskaber, hvor en effektiv kvælstofhåndtering belønnes.

Mit mål med landsformandsmødet er derfor ikke at drøfte en egentlig økonomisk krisepakke – jeg vil langt hellere argumentere for, at vi i erhvervet bliver enige om en fælles strategi, som gør, at vi får omlagt vores omkostninger i planteavlen til en moderne regulering, hvor vi bliver i stand til at klare os igennem tørkeår.

Frederik Lüttichau

Formand for Sektionen for Større Jordbrug