Præcisionsjordbrug

Ny portal for promovering af oplevelsesmuligheder på historiske huse

Er din ejendom åben for offentligheden? Og ønsker du at promovere de oplevelsesmuligheder, som du tilbyder? Så er portalen ”The Danish Club” måske noget for dig!

Historiske Huse lancerer nu The Danish Club. The Danish Club er et digitalt forum, som viser vej til unikke natur-, fest-, mad- og kulturoplevelser i historiske huse overalt i Danmark.

Kernen i The Danish Club er bygget op om websitet www.thedanishclub.dk. Websitet skal fungere som ”hub” for de historiske huse og for familier, venner, firmaer og turister, som leder efter særlige, inspirerende steder at besøge, feste eller arbejde. Fra starten har ejerne af 200 historiske huse tilmeldt sig sitet. Besøgende kan søge indenfor forskellige kategorier og læse beskrivelser af husenes mange spændende aktiviteter og oplevelser.

Målsætningen er, at The Danish Club inden årsskiftet kan præsentere mindst 400 huse med historiske oplevelser for besøgende i alle aldersgrupper fra både ind- og udland.

I Sektionen for Større Jordbrug hilser vi initiativet meget velkommen. Vi har undervejs været brugt til sparring og det er lykkedes os, at få gennemført gratis medlemskab det første år således at man kan erfare portalens værdi, inden man går ind i et betalende medlemskab.

Du kan læse meget mere om de mange fordele ved et medlemskab af The Danish Club her, og mere om baggrunden for oprettelsen af portalen her.