Præcisionsjordbrug

Arbejdet i naturrådene er gået for vidt

Større Jordbrug: Vi vil ikke tegne streger på anden mands ejendom

I 2017 blev det besluttet, at der skulle nedsættes 20 lokale naturråd på tværs af kommunerne. Naturrådenes opgave er at rådgive om udpegning af områder, der skal indgå i Det Grønne Danmarkskort. Som alle ved har vi fra starten været indædte modstandere af Det Grønne Danmarkskort, da det er en udpegning uden kompensation, der helt uundgåeligt vil brændemærke vores jord og hindre fri erhvervsudvikling i fremtiden.

Udpegninger uden lodsejerinddragelse 

I Sektionen for Større Jordbrug har vores tilgang været, at vi vil indgå i arbejdet for at sikre lodsejerinteresserne. Vi har derfor tidligere opfordret vores medlemmer til at søge indflydelse og deltage aktivt i naturrådene. Vi er gået til opgaven med to præmisser:

  1. Fokuser udpegninger på de offentligt ejede arealer og dermed friholde private ejendomme for udpegninger.
  2. Hvis der skal ske udpegninger på private ejendomme, skal den pågældende lodsejer involveres.

Herudover har vi forsøgt at få en faglig begrundelse for de forslag som måtte komme.

Desværre ser vi nu, at man i flere af naturrådene har igangsat en proces, hvor rådenes medlemmer på mere eller mindre bar bund opfordres til at komme med forslag til arealer, der skal indgå i Det Grønne Danmarkskort – uden at der på nogen måde er lagt op til, at der sker en inddragelse af de lodsejere, hvis jord der pludselig er kommet i spil. Det kan vi på ingen måde stå inde for.

Upræcis opgave

For det første er opgaven alt for upræcis. For det er ikke blevet konkretiseret hvilke arter man skal skabe sammenhængende natur for. På den måde fægtes der jo i blinde. Det er jo langt fra den samme opgave om man eksempelvis forsøger at løfte levesteder for flagermus eller for hasselmusen. Der mangler derfor en konkret behovsanalyse, og det er rystende, at man ikke er mere faglig præcis i opgaven.

Respektløs proces

For det andet kan det ikke være rigtigt, at en mindre gruppe af mere eller mindre tilfældig valgte personer i naturrådene, skal tegne streger på et kort over en anden mands ejendom. Det er en fuldstændig respektløs proces, som helt tilsidesætter den enkelte ejers viden og ønsker, hvilket der også flere gange er blevet peget på fra både Større Jordbrug, Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening. Desværre uden at man fra lovgivers side har ønsket at gøre det eneste anstændige, nemlig at gøre lodsejerinddragelse obligatorisk for naturrådene og kommunerne.

Hvis man skal videreudvikle naturen i lokalområderne, må det ske med udgangspunkt i ejerenes ønsker, hvor man på baggrund af en behovsanalyse ser på problemstillingen og mulighederne med hver enkelt ejer.

Lodsejerens ønsker skal være udgangspunktet

I Større Jordrug oplever vi, at rigtig mange af vores medlemmer gerne vil lave tiltag på deres ejendom, målrettet konkrete behov for at løfte hensynet til naturen i området. Det kan eksempelvis være muligheden for at forskellige arter kan trives og sprede sig bedre. Iblandt vores maedlemmer, er der flere gode eksempler på at hvis man tager den drøftelse med ejeren, kan man typisk komme ret langt med at finde fælles løsninger, til gavn for både de involverede parter og naturen. Dette kræver dog respekt for hinandens interesser, og det er fuldstændig tilsidesat i flere af Naturrådenes arbejde.   

Naturrådenes arbejde skal gøres om

I Større Jordbrug foreslår vi, at Naturrådenes arbejde afløses af et andet og mere præcist set-up, hvor lodsejerens interesser sættes i centrum. Vi foreslår, at:

  • Der udarbejdes behovsanalyser for en øget naturindsats lokalt. Der skal være en velbegrundet vurdering af hvilke typer af levesteder der skal forbedres.
  • På baggrund af sådanne analyser udarbejder de lokale myndigheder i samarbejde med lodsejeren, naturplaner på ejendomsniveau. Dvs. at der på de enkelte ejendommene drøftes hvilke relevante tiltag, som både giver mening for ejeren og for de konkrete arter man ønsker at tilgodese.
  • For at støtte op om at planlagte tiltag føres ud i livet, skal der ses på incitamenter (muligheder og barriere) for at ejeren finder det attraktivt at udfører de konkrete tiltag. Herunder skal en form for tilskudsmulighed tilrettelægges. F.eks. kunne man nedlægge nogle af de meget små vandhuller, som ligger midt i en dyrket mark, og i stedet flytte denne op i hjørnet af marken, og dermed måske skabe sammenhængende natur op til en skov, et vandløb eller lignende. På denne måde kan noget ellers værdiløst udpeget ”natur”, på en intelligent måde gøres meget mere værdifuld og samtidig vil det gavne landmanden, da marken bliver mere reel at dyrke.