Præcisionsjordbrug

Medlemsmøde på Rosenfeldt Gods d. 19. april

Torsdag d. 19. april afholder Sektionen for Større Jordbrug medlemsmøde på Rosenfeldt Gods med Peter og Tinna Tillisch som værter. På mødet deltager miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det er en stor fornøjelse at kunne invitere vores medlemmer til Rosenfeldt Gods.

Foruden en præsentation af ejendommen vil værtsparret Peter og Tinna Tillisch fortælle om ejendommens mange naturarealer, hvor det er lykkedes med plejeordninger og naturtiltag, der tager udgangspunkt i ejerens ønsker. Et princip, som er grundlæggende for os, men desværre langt fra er nogen selvfølge.

Med udgangspunkt i deres konkrete oplevelser vil vi sammen med miljø- og fødevareministeren gerne drøfte naturplejeordningerne, og hvorledes vi kan sikre ejendomsretten i forhold til naturbeskyttelsen, hvor vi generelt oplever store udfordringer. 

Samtidig vil vi gerne drøfte nogle af de højaktuelle sager, som vi arbejder med i Sektionen for Større Jordbrug – nemlig afskaffelse af pesticidafgiften, introduktion af balanceregnskaber, hvordan man arbejder videre med det faglige grundlag for kvælstofindsatsen i Danmark, samt hvorledes vi sikrer, at hektarstøtten forbliver lige for alle i Danmark i den kommende landbrugsreform.

Der vil undervejs blive serveret kaffe og kage samt sandwich og vand/øl.

Medlemsmødet er målrettet medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug samt særligt inviterede gæster mod et deltagergebyr på 300 kr. ekskl. moms per person.

Vi håber, at du har lyst til og mulighed for at komme til en interessant dag med en livlig debat, hvor vi også får dit syn på landbrugets udfordringer adresseret.

Det praktiske 

Tilmeldingsfristen er 13. april 

Hent program

Tilmelding er nødvendig her