Præcisionsjordbrug

IFRO-analyse af pesticidafgift ser bort fra prisfølsomheden - uacceptabelt forskningsarbejde!

Af Frederik Lüttichau: Det er som gift i den videre debat når IFRO udkommer med en analyse af pesticidafgiften, som ser helt bort fra prisfølsomheden på pesticidafgifter. Og dette skal ses i lyset af, at et internationalt studie fra 2017 slår fast, at prisfølsomheden er ekstrem lav - 6-8 pct under danske forhold. Jeg har skrevet til miljøøkonom og medforfatter Jens Erik Ørum fra IFRO til den nyudkomne analyse fra IFRO om pesticidafgifter. Jens Erik Ørum udtalte på Altinget i går, at afgiften på pesticider er den absolut primære årsag til det faldende forbrug. Han glemte bare at fortælle, at afgiften alene sænker det samlede forbrug på 6-8 pct! Samtidig undlader IFRO at beskrive en lang række negative effekter ved afgiften. Jeg er dybt rystet, for hvis denne IFRO-rapport er med til at danne grundlag for den videre politiske beslutningsproces, så kommer vi aldrig af med pesticidafgiften. Vi vil i Større Jordbrug sørger for at alle nuancer kommer frem til minister og ordførerne, og at der er andre - og langt mere effektive - veje til at nå målene end en afgift. Læs min mail til IFRO nedenfor.

Mail sendt til IFRO ved Jens Erik Ørum af Frederik Lüttichau d. 27. februar 2018

Kære Jens Erik Ørum,

Jeg har i dag læst din og dine medforfatteres rapport på IFRO´s hjemmeside. Den overrasker mig. Jeg mener at rapporten har nogle væsentlige udeladelsesmangler for at tjene sit formål i forhold til at tjene politiske beslutningstagere i forhold til pesticidafgiften.

Jeg har den personlige relation til sagen, at jeg i 14 sad i L&F Planteproduktion i midtvejsevalueringen af IPM projektet. Den evaluering – som jo i sin substans var modtaget positivt i erhvervet, hvor man som jeg opfattede det fra det primære landbrugs side (planteproduktion og SEGES) - virkelig forsøgte at gå med i en proaktiv indsats for at skabe en ny tilgang til brug af pesticider. Afgiften har efter min opfattelse stort set ”dræbt” dette arbejde, og trækker idag – igen - efter min opfattelse -  dybe spor i samarbejdet mellem forskning, embedsværk, rådgivning og aktivt landbrug. Det har ærgret mig siden, og jeg ser med bekymring på den danske evne til at skabe samlede konkurrencedygtige løsninger for danske landbrug. Desværre genkender jeg tendenser i rapporten her, fra det jeg syntes jeg oplevede i forbindelse med midtvejsevalueringen dengang. Der er den samme besynderlige logik, at afgifter underbygger IPM rettede tiltag.

Efter min ene hurtige gennemlæsning har jeg følgende kommentarer:

  1. Et internationalt studie viser at effekten af pesticidafgiften ligger i niveauet 6-8%. Det er en væsentlig information at få med. (Særligt hvis man er uenig!)
  2. Formålet med afgiften var at man skulle skabe en væsentlig adfærdsregulering. Man har i forhold til indtjening i primær landbruget indført en meget dyr afgift. Jeg savner en overordnet relatering i rapporten til, om man får nok for pengene. Det er væsentligt at afgiften påvirker indtjeningen/bundlinjen direkte i primærerhvervet. Den indføres på et tidspunkt hvor 22% af alle heltidsbedrifter er insolvente  med negativt cash flow. En i historisk forstand forholdsvis ny afgift på 2-500kr. /HA har en betydelig effekt på indtjening og på prisfastsættelse af jorden. Det er efter min opfattelse en forsømmelse at man i IFRO regi kan udelade at nævne den sammenhæng i forhold til en kommende evaluering af afgiften. Man har ej heller vurderet betalingsevnen og robustheden i erhvervet i forhold til afgiften.
  3. En afgift der har det formål at tilpasse efterspørgslen må nødvendigvis tage udgangspunkt i prisfølsomheden. Det er jo nok den væsentligste anke. Hvis prisfølsomheden er lav vil kravet til en afgift være tilsvarende højt for at have effekt. Man kan forestille sig et svampeangreb i en veletableret roemark. Skal man sprøjte eller lade være? Rapporten er blottet for den analyse og det er efter min vurdering en væsentlig svaghed. Hvis man har et mål om at påvirke efterspørgslen f.eks. 20% hvad skal der så til? Hvor meget effekt har afgiften på forbruget? Svaret ville måske være at afgiften skulle være 2-3 gange højere. Vi er jo enige i målet, at få nedbragt forbruget. Det kan mere effektivt gøres på andre måder. Hvilke alternativer er der? Personligt ville jeg  I flæng nævne at de seneste forsøg viser at luftassisterede sprøjter reducerer forbruget med mellem 25 – og 30%. GPS styring af sprøjter har i sig selv en reducerende effekt mindst på højde med afgiftens effektivitet.
  4. Dobbeltregulering, konkurrence og resistens. Hvis man i forvejen i miljøstyrelsens godkendelsessystem begrænser adgangen til aktivstoffer i forhold til andre lande, vil afgiften styre forbruget mod få aktivstoffer. Det vil i sig selv kunne få negative følger i forhold til resistens. I rapporten har man i øvrigt  – på baggrund af kun 2 reelt hele sæsoner allerede konkluderet at udflagning af specialafgrøder ikke har baggrund i afgiften. Her tror jeg at der skal lidt mere tid til, for virkelig at forklare baggrunden for udflagningen. 
  5. Strukturudvikling. Der er i Danmark en relativ kraftig strukturudvikling. Den er blandt de kraftigste i EU.  Hvis en afgift på f.eks. 500HA har en effekt på 120 -150.000,-hvor stor skal ejendommen så være i morgen for at opnå den samme indtjening? Her nævnes at produktivitetsudviklingen er af væsentlig betydning. Vi har i Danmark det særlige forhold at produktiviteten ikke stiger med størrelsen i planteavlsbedrifterne. (SEGES og PATR. SELSKAB). Det betyder desværre ikke at strukturudviklingen ikke fortsat er betydelig, men måske - det er der meget der tyder på - at disse krav medvirker til en endnu hastigere udvikling. Det burde i sig selv være en overvejelse værd i IFRO.
  6. En problematik er at afgiften som nævnt har en effekt på ca.  6-8% af forbruget. Hermed vil en evt. lempelse medføre en forøgelse af forbruget. Hvilke løsninger er der på det væsentlige problem? En løsning kan jo være, at på ejendomme med luftassisterede sprøjter og/eller GPS, der i sig selv og hver for sig giver en større effektivitet (besparelse) end 6-8 % fritages for afgiften. Det betyder at de bedrifter der ikke har luftassisterede sprøjter og eller GPS styring på sprøjten kan vælge at betale en afgift, og så tilskyndes de til næste gang der skal investeres, at man investerer i teknik der er med til at reducere forbruget. De maskinstøtteordninger (der jo desværre fortsat findes) kunne netop have det formål at bidrage til bedre udstyr på dette område.

I Landbrug og Fødevare regi har man udarbejdet en økonomisk analyse af emnet. Her har man fokuseret på det principielle i en afgift og analyseret effekterne i lyset af økonomisk teori. Det er jo også interessant at Danmark i Europæisk forstand -målt på areal har det 5 laveste forbrug af bekæmpelsesmidler pr. HA. Hvis det måles pr. produceret enheder er jeg forholdsvis sikker på at vi ligger en forholdsvis klar nummer et. (Landende før Danmark er Bulgarien, Norge, Litauen og Sverige). Det er i sig selv for mig opsigtsvækkende at den perspektivering ikke er i rapporten.

Så ja en afgift virker 6-8%. Den er i øvrigt dyr og den har en lang række negative effekter som du ikke har med i din rapport.

Mvh

Frederik Lüttichau

Større Jordbrug