Præcisionsjordbrug

Derfor kan pesticidafgiften trygt afskaffes

Et nyt internationalt studie slår fast, at pesticidafgiften alene nedsætter forbruget med 6-8 pct. De nyeste sprøjteteknologier nedsætter forbruget med 30 pct. I Sektionen for Større Jordbrug mener vi, at budskabet er klart: Afskaf afgiften til fordel for anvendelse af nyeste teknologi!

Indlæg sendt til Altinget af Frederik Lüttichau d. 23. februar 2018

På Altinget har man d. 23. februar kunne læse at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er klar til at se på afskaffelse af pesticidafgiften. Andre partier som Konservativt Folkeparti er også åbne, hvis det viser sig, at der ikke er nogen miljøregulerende effekt. - Og det er der stort set ikke! I hvert fald er der andre og mere effektive veje til et lavere forbrug, som ikke trækker 642 mio. kr. ud af landbrugserhvervet hvert år.   

Sektionen for Større Jordbrug har ved Landbrug & Fødevarer fået udarbejdet en analyse af pesticidafgiften, som bl.a. blev præsenteret i Herning på dette års Plantekongres. Analysen slår fast at:

• Afgift på bekæmpelsesmidler tenderer dobbeltregulering.
• Afgift på bekæmpelsesmidler sikrer et betydeligt provenu, men har en ringe effekt på forbruget af bekæmpelsesmidler.
• For landbruget har en afskaffelse i beskatningen af bekæmpelsesmidler potentielt betydelige og positive effekter i form af stigende investeringer.
• De samfundsøkonomiske konsekvenser af en afskaffelse af pesticidafgiften er positive.

Landbrug & Fødevarers studie refererer blandt andet til et nyt internationalt studie fra 2017 (Böcker et al. 2017), som fastslår, at pris-følsomheden på en pesticidafgift er meget lav. Beskatning af bekæmpelsesmidler er dermed et velegnet instrument til at opkræve et skatteprovenu. Men det betyder også, at afgifter har ringe til ingen effekt på den samlede anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Det er derfor, at Sektionen for Større Jordbrugs holdning er, at pesticidafgiften skal afskaffes. Jeg mener, at afgiften i dag har en negativ betydning, fordi den avler resistens. Vi har i dag en skrap godkendelsesordning i Miljøstyrelsen, og har derfor meget færre midler til rådighed end i andre lande. Og når vi så yderligere pålægges afgift, så betyder det en alt for stor koncentration på få aktivstoffer, og fremmer derfor i alvorlig grad resistens.

Böcker et al. (2017) konkluderer bl.a., at en årsag til den ringe prisfølsomhed er, at anvendelsen af bekæmpelsesmidler er underlagt omfattende godkendelsessystem, der bl.a. begrænser antallet af midler, der er til rådighed. Godkendte midler er derudover omfattet af maksimale doseringer. Endvidere har der i mange år været fokuseret på vejledning og uddannelse af landmændene som har betydet, at Danmark har et lavt forbrug også i en international sammenhæng. 

Samlet set betyder det, at midlerne anvendes behovsbestemt og i mindst mulig dosis, hvor valget reelt er mellem brug eller ingen brug med store driftsøkonomiske tab til følge. Afgiften på bekæmpelsesmidler får dermed karakter af unødvendig dobbeltregulering, og sænker alene forbruget med 6-8 pct.

Ser man sænkningen i forbruget i forhold til hvor mange penge det koster i erhvervet og samfundet med en afgift må man sige, at pesticidafgiften er helt håbløs. Og især set i lyset af, at der er en anden vej til at sænke forbruget – nemlig ved anvendelse af nyere sprøjteteknologi. Hvis man eksempelvis anvender luftassistance som teknologi på marksprøjten hindrer man afdriften betydeligt, og reducerer forbruget med op til 30 pct.

Så min klare opfodring til skeptikerne er – afskaf pesticidafgiften til fordel for anvendelse af nyeste sprøjteteknologi! På den måde gør i både landbrugserhvervet og miljøet en stor tjeneste.

Se analysen "Beskatning af bekæmpelsesmidler - en tung byrde for landbruget", Landbrug & Fødevarer 2018 her.