
Gå hjem-møder om generationsskifte
Aflyst
Den nye regering har meldt klart ud, at man i forbindelse med finansloven for 2020 ønsker at øge generationsskiftebeskatningen. Samtidig ligger det fast, at der foreløbigt fra 2020/2021 indfases nye offentlige ejendomsvurderinger, som har betydning for beskatningsgrundlaget ved generationsskifte. Og imens arbejder Skattestyrelsen på et styresignal vedrørende fremtidig praksis for den såkaldte +/- 15 %-regel.
Der er udsigt til forandringer.
I samarbejde med Bech-Bruun tegner vi perspektiverne for generationsskiftebeskatningen og -planlægningen op, som de aktuelt vil se ud, når Folketinget er åbnet, og forhandlingerne om finansloven er sat i gang.
Håkun Djurhuus fra Bech-Bruuns branchegruppe for Landbrug & Fødevarer vil byde velkommen, hvorefter Christina Ahlefeldt-Laurvig vil fortælle om sektionens arbejde med generationsskiftebeskatningen under den nye regering.
Derefter vil Michael Serup fortælle om forventningerne til de fremtidige afgifter ved generationsskifte:
• Hvad må forventes?
• Hvad bør man overveje?
• Hvad kan man endnu nå?
Vi ser frem til at byde jer velkommen.
Tid og sted
- 30. oktober 2019 kl. 15.00–18.00 Værkmestergade 2, Aarhus
- 14. november 2019 kl. 15.00–18.00 Langelinie Allé 35, København
Begge dage er der registrering og kaffe fra kl. 14.30.